Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan det virkelig passe??

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 13. Sep 10
Indlæg ialt: 336
Skrevet kl. 01:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Sad sammen med en kammerat her forleden og han fortalte mig, han gerne ville være bil importør for seat, men var meget i tvivl om hvordan det foregår, om man tage direkte fat i producenten og på den måde bliver dansk importør af mærket?!.

Men så sad vi lidt på nettet og surfede efter oplysninger og fandt www.bilimp.dk og her kunne vi se alle de virksomheder som varetog import af div. mærker i Danmark.

Men betyder det så, at der kun er plads til en importør af f.eks. seat og at der er helt lukket for at blive dansk importør af det mærke, når nu en anden virksomhed er det i forvejen?

Synes vi bare virker lidt mærkeligt, må vel være muligt at konkurrere lidt, hvis man skulle have nye ideér inden for bilsalg, istedet for at en import virksomhed skal bestemmer hvad man må og ikke må, hvis man skal forhandle mærket; seat (f.eks.) KAN det passe?

Der er tale om sprit nye biler, ikke brugte.

Håber nogen kloge hoveder kan give os et svar.

mvh.

Jonas, Anders

Tilmeldt 12. Aug 11
Indlæg ialt: 372
Skrevet kl. 08:33
Hvor mange stjerner giver du? :

I har misforstået begreberne lidt.

Den danske importør af et bilmærke er bilproducentens repræsentant i Danmark. Der er en række forhold i forbindelse med typegodkendelserne som importørerne for de enkelte lande varetager i samarbejde med myndighederne.

Hvis man så vil handle med importøren så er det B2B - og så kan producenten og importøren stille de betingelser som nu passer bedst.

Det forhindrer på ingen måde at du eller andre kan sælge nye biler uafhængigt af importøren, og du kan endda også handle hos producenten. Det vil blot forudsætte at du har pengene til at købe flere 1000 biler af gangen, - af hver farve og udstyrsmodel. Hver af de enkelte biler vil så skulle fremstilles til hhv. toldsyn og registreringssyn og afgifterne indbetales før nummerpladerne kommer på.

Fortjenesten er så lille på en fabriksny bil, at hvis man som forhandler også skulle stå for finansieringen af så stort et varelager ( og transport, opbevaring m.v.) - så er der simpelthen ikke er nogen forretning i det. Så når forhandlerne køber gennem den danske importør, så opnår de stordriftsfordelene og får så også glæde af den service som importøren som producentens repræsentant kan give, i forbindelse med både markedsføring, og evt. reklamationer og fabriksfejl.

Vil man gerne forhandle Seat i mindre målestok, kan man parallelimportere ved at købe i udlandet hos en forhandler, men spørgsmålet er jo om kunderne vil spare 4-5.000 kr. ved at handle hos et firma, og risikere at fortabe reklamationsretten og evt. garantier hvis firmaet lukker. Hos de alm. mærkeforhandlere vil reklamationsretten og garantien blive varetage af én af de andre forhandlere hvis sælgeren går konkurs.

Der er iøvrigt rigtigt meget konkurrence i bilbranchen, ofte med kampagner hvor broderparten er finansieret af producenten, - at det overhovedet ikke vil forretningsmæssig fornuft at stå udenfor det etablerede forhandlersystem.

Hvilket nok er årsagen til at der ikke er så mange der selv importerer.  

Tilmeldt 13. Sep 10
Indlæg ialt: 336
Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for dit meget uddybet svar. Nu forstår jeg det vi det bedre :-)

Ha en go dag-

mvh.

Jonas, anders

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)