|
Kære Amino'er I forbindelse med opstart af ny virksomhed, har jeg nogle spørgsmål og idéer som jeg gerne vil diskutere med jer. Jeg har for nyligt startet en detail butik op, hvor jeg sælger kolonialvare, frugt og grønt, slik og chokolade, drikkevare og andre fødevare såsom ris, mælkeprodukter og frosset kød. Man kan sige det er en blanding af en købmand og kiosk. Da jeg studere på Handelshøjskolen i Århus, har jeg fået stort indsigt i blandt andet markedsføring og økonomistyring. Derfor vil det blive en lærig og fed oplevelse at implementere det teoretiske med det praktiske, og opnå gode resultater derpå. Jeg har eksempelvis kigget på de omkostninger der er forbundet med elforbruget i min butik. Foreløbig, har jeg 3 små og 1 stort køleskab (pepsi/cola/kildevæld), og to store fryssere. Alle nævnte inventar er overtaget fra den gamle ejer. I håb om at sænke elforbruget, har jeg planer om at investere i nye, mere energibesparende og større køleskabe/frysser. Når det så er sagt, har jeg prøvet at læse mig lidt frem på nettet om, at el-regningen afhænger af forbrugt kWh. Den gennemsnitlige el-pris på nuværende tidspunkt er omkring 170 øre pr forbrugt kWh. Derfor vil der være store besparelser at hente hvis man bruger et stort køleskab med et forbug på 12,5kWh/24t end to små køleskabe med et samlet forbrug på omkring 45 kWh/24t. Det er næsten en fjerdedel af nuværende omkostninger. Hvis man samtidig gøre sig umage med at finde en billig og pålidelig el-leverandør, kan man hente endnu flere penge hjem i det lange løb. Udover at reklamere og sætte annoncner i aviser og blade, kan man føre andre markedsførings strategier som stimulere omsætningen. Her tænker jeg på emner som brand, markedsandel, kundetyper osv.. I og med man befinder sig i "købmands" branchen, hvilken markedsførings strategier kunne være hensigtsmæssige at bruge? Hvilken kunder skal man målrette sig efter? Hvilke produktmix er det optimale? Hvordan angriber man konkurrenten? Og mange andre spørgsmål dukker op når man nævner markedsføring. Ovennævnte er eksempler på de idéer og spørgsmål som jeg går rundt med i øjeblikket. Jeg håber, jeg kan høre noget input fra jer om i har erfaring med sænke el-forbruget? eller el-regningen gennerelt via andre metoder? Kan man spare andre steder i en købmandsbutik?... Har i prøvet nogle særlige markedsførings strategier med et godt resultat til følge? Har i erfaring med at forhandle gode indkøbspriser? eller hvordan man finder og skaber kontakt til en leverandør med gode priser? Er outsourcing eller import en mullighed? Der er mange spørgsmål, men det er ikke fordi i er forpligtet på at besvare dem alle :). Det er mere for at lede tankerne hen imod et bestemt sted. Of hvis I skulle sidde med nogen som jeg ikke har nævnt, må I meget gerne dele det her. Generelt handler det om at drive en købmandsbutik på en optimal måde. Hvis der derfor er nogle "Købmands" veteraner derude, så er jeg meget ivrig efter jeres guldkorn. Jeg ved godt man ikke score kassen i den branche, men man kan stadig gøre et godt stykke arbejde alligevel ;). Jeg glæder mig til at høre fra jer. Med venlig Hilsen Gfone |
Økonomistyring og Markedsføring i detailhandel
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
Bliv gratis medlem