Sådan drenge. Det er rigtigt godt at læse jeres diskussion og det er lige hvad jeg havde håbet på.
Kim fra KTJ-Media, jeg har været i kontakt med dig før og jeg havde et virkeligt godt indtryk af dig og din viden. Uden at have mødt dig havde jeg faktisk tillid til at du vidste hvad du snakkede om (og har det stadig). Jeg tror måske at jeg nemt bakker lidt væk hvis en jeg skal arbejde sammen med har en lidt for "hård" tone. Jeg mindes også at du havde dit eget cms system og at jeg derfor følte jeg ville være lidt for afhængig af dig.
Når det så er sagt så VED jeg at der er en masse småting på min side som skal laves, blandt andet det du nævner ift. fejl på selve siden. Jeg har svært ved at få tid til det selv, og er nået derfor hvor jeg gerne vil have hjælp snart.Du må MEGET gerne henvende dig til mig med et evt. bud på hvad du kan gøre og hvad du skal have for det.
Ud over det var den oprindelige intention med mit indlæg at gøre folk opmærksomme på ikke at sige ja til den første og bedste sælger. Det firma der henvendte sig til mig med en no cure no pay løsning brugte en super god sælger, men det kom jo først frem efter de havde snakket med mig flere gange. Jeg har brug for at snakke med programmøren. Det gjorde jeg så, og han fortalte at det eneste de ville gøre var at lave Backlinking. Derfor tænkte jeg at jeg lige ville give det en chance selv. Jeg installerede Rank-tracker og andre programmer og kunne følge med i min sides fremgang hvergang jeg foretog mig nye tiltag. Desuden var deres holdning også at de skulle hjælpe mig med adwords da man iflg. dem aldrig skulle forlade sig 100 % på SEO
Kim, hvis jeg henvendte mig til dig og bad om et bud på at få en side som min til at ligge på side 1 med massage som primære keyword (forsiden selvfølgelig og ikke en tekstoptimeret underside), hvad ville prislejet så ligge i ? Massage ER et temligt brugt og forfærdeligt bredt søgeord.
Med hensyn til adwords har alle rystet på hovedet af mig:D Det er jeg vant til. Jeg har brugt forfærdeligt mange penge, men hvergang jeg brugte en femmer fik jeg det firedobbelte igen, og det synes jeg sgu er OK...Fra dag et.
Jeg bliver kimet ned af sælgere fra downtown og lignende sider som vil have jeg skal give 50% og så yderliger give dem 30% af det jeg tjener. Så er der slet ikke meget tilbage, så min holdning til det hele er at man liiige skal tænke sig lidt om før man siger ja til noget.
Adwords er der foriøvrigt to forskellige firmaer der har lokket mig til at passe for mig. Det har ikke været indlysende for mig at det kunne svare sig for mig. Men det er også lidt svært at måle på. Dem der leverer servicen snakker kun om tal, men det vigtige for mig er hvor mange der ringer og bestiller massage.
Og hermed kommer den sidste pointe. Jeg er lige præcis i en branche hvor det ikke altid bare er en fordel at koncentrere mig om arbejdet. Jeg er dedikeret til mit håndværk som massør, og det er hårdt arbejde. For mig handler regnestykket ikke kun om penge, men også om at det har en fysisk pris der måske ikke kan betales hvis jeg masserer alt for meget for at betale firmaer for at gøre et arbejde der skåner mig, sparer mig en masse penge og vigtigst af alt er super sjovt. SEO ER bare spændende.
Rasmus