Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Arv/overtagelse af forældres hus

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 8. Dec 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Min situation er åbenbart lidt speciel, for jeg kan ikke finde noget som helst om det:

Jeg bor hos mine forældre på en nedlagt gård og har gjort det siden fødslen for 34 år siden, bortset fra en periode mellem januar 1998 og februar 2001, hvor jeg studerede et stykke væk. Jeg bor her, fordi jeg elsker området og huset og ville være meget ked af at flytte.

Gården har ikke fungeret siden 1990, og jorden er solgt fra. Min brors forretning har eksisteret her som tilbygninig mellem 1982 og 1995, hvorefter den flyttede et andet sted hen. Tilbygningen bruges som oplagringsplads for private ting idag. Mit eget internetfirma driver jeg fra adressen fra et hjørnekontor med privat PC, og kræver ellers bare min private internetforbindelse.

Nu er det sådan, at mine forældre er godt oppe i årene, jeg hjælper meget i dagligdagen, også med ting der ellers ville kræve hjemmehjælp, og vi deles om udgifterne til mad, bil og husvedligeholdelse. Vi har ingen uoverensstemmelser. Jeg betaler ikke leje for at bo her.

Det er selvfølgelig mine forældre, der ejer gården, men når de en dag skal herfra, ønsker jeg at blive boende, og der er ikke noget, der skal lejes ud, men jeg aner ikke, hvad der skal gøres:

Skal jeg købe gården og af hvem, hvis begge dør?

Kan afbetalingen af gården overdrages til mig, som en arv?

Bliver gården betragtet som et dødsbo, hvis begge dør, selvom jeg bor der?

Hvordan med arve/boafgifter?

Fra Aarhus
Tilmeldt 30. Aug 11
Indlæg ialt: 313
Fra  Talium ApS Skrevet kl. 11:06
Hvor mange stjerner giver du? :

I kan lave skøde/overdragelse allerede nu. Salgssummen kan sættes til 15% under offentlig vurdering, men som ejendomsmarkedet er nu kan det måske ligefrem være det kan være en fordel at sælge til markedsværdien - en sådan kan en ejendomsmægler hjælpe til med at fastsætte.

Til at nedbringe gælden til dine forældre kan det blive føjet til salgsaftalen at de får en livslang boligret (det vil sige de får lov til at blive boende indtil de afgår ved døden). Det skal du selvfølgelig have en leje for, og denne leje kan kapitaliseres og derved nedbringe beløbet der skal afregnes til dine forældre.

Foruden dette kan begge dine forældre give dig 58.700 om året (2010-niveau) uden at du skal betale gaveafgift.

Lånet kan laves som anfordringslån og dermed aftales rentefrit uden skatteretlige konsekvenser.

Vær dog opmærksom på, at ovenstående kan give anledning til at skabe splid mellem dig og din bror (og eventuelle andre søskende, idet der reelt opstår en skævvridning af arveforholdet.

Uanset hvad vil jeg anbefale, at du/I bør inddrage en advokat allerede tidligt i stadiet.

Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud.
Talium ApS - Regnskab og rådgivning

Tilmeldt 8. Dec 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Tak for svar, selvom dette indlæg nu er ved at være meget gammelt. Situationen har ændret sig væsentligt, og vi har derfor ikke rigtigt gjort noget ved sagen. Jeg er ved at indse, at skulle overtage huset nok bliver et større problem.

Det skyldes en ekstra gæld på 498.000 kr, som jeg ikke er blevet gjort opmærksom på, hvoraf der er 400.000 kr tilbage at betale på. Min far har betalt af på den i snart 10 år og jeg aner ikke, hvor gælden kommer fra.

Derudover kan jeg ikke overskue at skulle både passe arbejde og vedligeholde huset, da det efterhånden trænger kraftigt til renovering. Hvis jeg bliver her, risikerer jeg vel at sidde i et vakkelvornt hus med en, for mig, enorm gæld, de næste mange år.

Hvis jeg vælger at flytte, kan jeg så undgå at arve gælden og huset?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47174
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Først til hovedspørgsmålet, JA du kan slippe for at arve dine forældres gæld - principielt mod at afvise at arve, men mig bekendt fungerer det så smidigt, at hvis der viser sig at være netto arv, så får du den og hvis ikke så slipper du for gæld - blot betyder det, at der går længere tid, inden du får afklaring. Det korte er, du overtager så ikke dine forældres gæld når de går bort.

Selve den med den ekstra gæld, siger mig ikke så meget i forhold til værdien af hele huset og jorden omkring det, men jeg er ret overbevist om, at banken formentlig har godt overblik. Hvis du og din far går i banken med hans sidste årsopgørelse - og det er den bank hvor lånet ligger - så kan du nu nok få et godt overblik over, om der trods den der ekstra gæld, er plads til at du kan overtage huset, eller om det vil være for dyrt - OG om der, selvom det måske er for dyrt for dig at bo i det alene, at der stadigt er en friværdi.

Til slut til det, om hvis du vælger at flytte for at undgå arv og gæld: Det kan være fint nok at flytte inden du står i andre problemer ved dine forældres død, men det har ingen som helst betydning for din risiko for gælden. Du kan sagtens bo i huset, også til de går bort, du har ikke risiko for deres gæld uanset du selv bor der.

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 13:29
Hvor mange stjerner giver du? :

JA du kan slippe for at arve dine forældres gæld - principielt mod at afvise at arve, men mig bekendt fungerer det så smidigt, at hvis der viser sig at være netto arv, så får du den og hvis ikke så slipper du for gæld - blot betyder det, at der går længere tid, inden du får afklaring. Det korte er, du overtager så ikke dine forældres gæld når de går bort.

Jeg er stort set helt enig med Cookie. Blot lige en lille bemærkning. Det kræves ikke at man aktivt afviser at arve for at undgå gæld. Man kan således godt få udleveret personlige effekter - ja i visse tilfælde endda et lille beløb i rede penge - uden at hæfte for gælden.
I grove træk kan der ske en af følgende tre ting:

Hvis et evt. salg af ejendommen giver overskud - ja, så skal du og evt. søskende arve.

Hvis boet er insolvent, altså hvis der er mere gæld end værdier i boet, går alle værdier til at betale for begravelsen, bobestyrer samt kreditorer.

Hvis boet ender ud med at være positivt, men er på mindre end 40.000, vil der typisk blive tale om boudlæg, hvor den, der erklærer sig villig til at betale for begravelsen får det beskedne bo udleveret mod at opfylde nogle forpligtelser.

Skifteretten kan give oplysninger om detaljerne og det kan også være en god ide at gøre brug af den gratis advokatvagt for at høre, havd man bedst kan gøre for at forebygge evt. problemer.

Tilmeldt 19. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :

henrikmk:

Hej

Tak for svar, selvom dette indlæg nu er ved at være meget gammelt. Situationen har ændret sig væsentligt, og vi har derfor ikke rigtigt gjort noget ved sagen. Jeg er ved at indse, at skulle overtage huset nok bliver et større problem.

Dine forældre kan oprette et testamente med en bestemmelse om, at du har ret til at udtage huset, hvis du vil.

Det giver dig retten til at udtage huset af boet mod at indbetale et beløb svarende til husets værdi, hvis du har lyst.

Hvad huset er værd, er så noget, du skal i dialog med de øvrige arvinger om til sin tid.

henrikmk:

Hvis jeg vælger at flytte, kan jeg så undgå at arve gælden og huset?

Det er slet ikke nødvendigt. Man arver ikke gæld.


Side 1 ud af 1 (6 indlæg)