Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vi har endnu kun set toppen af isbjerget!

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 7. Mar 11
Indlæg ialt: 155
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære venner

De sidste 14 dage har været én stor rutsjetur på aktiemarkederne med store fald til følge. I går var det så Frankrigs tur til at komme i søgelyset, og som jeg fortalte i mit indlæg fra den 27. juni "Hvem bliver den næste - Frankrig?", så kommer det ikke, som den helt store overraskelse.

Selvom mange givet vil forsøge at fortælle dig noget andet, så har vi endnu kun set toppen af isbjerget.

Dette marked vi er i, er for mig at se ikke kun en korrektion, og vi er på vej ind i et nyt Double-Dip, som jeg har skrevet om via flere indlæg siden april i år.

Dog er der stadig mange, som ser stigninger forude. Når vi ser på de amerikanske forventninger fra i går, så er der 47,3% der tror på Bull marked, og 23,7% der tror på Bear. Dette er en ændring fra sidste uges 46,3 vs 24,7. Så mange tror bunden er nået nu - lad dig ikke narre.

Mange hælder til, at nu kommer væksten (sidste halvdel af 2011) og at bl.a. arbejdsmarkedsrapporten fra USA den 5. august skulle vise dette. Fordi tallene viste, at der var skabt 117.000 nye arbejdspladser i juli 2011 i forhold til de 18.000 fra juni måned - altså en "stigning" på 99.000 fra juni til juli (iøvrigt ikke særligt prangende, når man tænker på, at der er forsvundet ca. 9 millioner arbejdspladser siden krisen begyndte).

Er dette så korrekt?

Jeg husker min gamle statistiklærer fortalte, at der findes LØGN - ENDNU STØRRE LØGNE - og så STATISTIK.

Hvilke tal der er de rigtige, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det eneste jeg kan konstatere er, at antallet af beskæftigede på det amerikanske arbejdsmarked faldt med 38.000 fra juni 2011 til juli 2011.

Hvordan hænger det så sammen med stigningen (læs 117.000 nye arbejdspladser)?

Simpelthen måden at registrere på. Reélt er den amerikanske arbejdsløshed nærmere 17% end de oficielle 9,1%, men ligesom vi gør i Danmark, skjuler myndighederne denne viden for folk ved at anbringe de arbejdsløse i forskellige kasser, som ikke bliver registreret i de officelle tal..... politikere skal jo genvælges til de næste 4 år .... så op i rø..., hvilke udfordringer næste generation vil stå med.

Som en lille sidebemærkning vil det amerikanske Senatsudvalg undersøge ratingsbureauet Standard & Poors (fordi de har tilladt sig at fortælle sandheden og nedgraderet USA). Til det har jeg lyst til at tilføje, at Standard & Poors først officielt meddelte markedet om nedgraderingen fredag aften efter markedet var gået til weekend. Dog var præsident Obama og regeringen advaret allerede om torsdagen om, at denne nedgradering ville finde sted.

Så forstår man måske bedre, hvorfor det amerikanske aktiemarked faldt mellem 5-6% torsdag aften, i et marked uden store nyheder. Måske Senatsudvalget burde undersøge andre institutioner for korruption.

Vi skal RYDDE OP i de korrupte systemer, før vi kan komme videre.

Dylan Ratigan siger det mere end rammende i dette indslag:

http://www.businessinsider.com/dylan-ratigan-rant-2011-8

Vær opmærksom.

Forvent det bedste - forbered dig på det værste.

Kh. Jens L. More

 

 

 

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)