Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vær DIG SELV - bryd negativiteten

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 7. Mar 11
Indlæg ialt: 155
Skrevet kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære venner

Netop hjemvendt efter en fantastisk dejlig og lang ferie, kan det jo godt føles som om, at negativiteten hersker ekstra meget i denne tid, når vi åbner for nyhederne.

Så er det dejligt befriende, at se hvorledes Jens Stoltenberg og en stor del af Norge omdanner ondskab og frygt til omsorg, konsensus og kærlighed.

At verdensøkonomien er ved at bryde sammen, kommer vist stadig som et chok for mange. Af de ratingstings firmaer, som jo fik på pryglen i 2008/09 for ikke at have forudset 1. halvdel af denne finanskrise, er der så endelig en af dem (Standard & Poors), som tør fortælle "sandheden", at USA ikke længere bare kan erstatte gæld med ny gæld, at der bør være en vis grad af politisk ansvarlighed, når man selv påstår at være verdens eneste supermagt. Og derfor selvfølgelig ikke længere kan have en AAA-rating.

At ratingsfirmaet Standard & Poors (én af de tre) gør deres arbejde, og det de er sat i verden for, er der vist ikke ret mange, der kan indvende noget imod.

ECB har nu i 2 år fortalt, hvor vigtigt det er ikke at intervenere i markedet. Nu fandt de så ud af i går aftes på et hastemøde (et par timer inden markederne i Asien åbnede), at det vist er svar på hele krisen.... Vi får se!!!

ECB har nu taget deres "Bazooka" frem. For mig er dette en meget vidtgående og panisk handling, og jeg kan stadig ikke se, at der er noget ammunition. Når markederne først for alvor finder ud af dette, så ......

For os alle gælder det om at omdanne alle disse negative ting, vi lige nu oplever, til positive muligheder.

Spørg dig selv: Hvorledes kan jeg omdanne min egen negativitet til positive muligheder?

Husk at alle markeder har ubegrænsede muligheder. Husk at være DIG SELV - også når kaos hersker.

Vær opmærksom.

Forvent det bedste - forbered dig på det værste.

Kh. Jens L. More

 

 

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)