Hej Vi er i gang med at udvikle en ny hjemmeside, der forbinder take away måltider mellem forbrugere og diverse madsteder baseret på et nyt koncept. Forbrugere skal altså kunne bestille måltider fra madsteder igennem vores side. Vi har stort set hele det planlægningsmæssige på plads på nær, hvordan kommunikationen mellem hjemmesiden og mad-stederne skal fungere - helt konkret, skal madstederne kunne modtage forbrugerens bestilling og acceptere/ikke-acceptere bestillingen. Der skal yderligere gerne være kort information om, hvilken ret, der er tale om, antallet af retter plus mulighed for at se en oversigt over alle bestilte retter igennem siden. Planen er, at der skal sættes en tidsramme på forhånd, således at madstederne som standard for eksempel skal kunne have maden parat på 30 min. Som udgangspunkt skal de kunne svare ja til alle retter, men de får også mulighed for at afvise ordren. Vores store tvivl er, hvilken kommunikationsform, der er bedst i dette henseende. Vores første idé var at madstederne blot skal have en computer stående et sted og tilgå en bestillingsoversigt via hjemmesiden, men da vi gerne vil gøre det så nemt som muligt og ved, at madsterne er lidt skeptiske omkring at have en "stor" computer stående i et travlt køkken, prøver vi lykken her, for at se om, andre har andre og bedre idéer? Det skal siges, at betalingen for måltider overføres til vores konto, hvorefter vi betaler madstederne, så der er ikke brug for at kommunikationsformen kører igennem kasseapparatet (som vi umiddelbart ser det). Konkret er vores spørgsmål: 1) Hvilken kommunikationsform er mest nemmest at håndtere/mindst forstyrrende ift. størrelse? Vi vurderer selvfølgelig at formen skal udgive en lyd, så madstederne ved, at der er nu er en ny bestilling? 2) Kan det være en idé at gøre kommunikation mulig via hjemmesiden men samtidig tilbyde de madsteder, der ønsker det en yderligere kommunikationsservice? 3) Hvilken baggrund skal vedkommende, der skal lave dette for os, gerne have? Vi sætter stor pris på alle råd og idéer! Mange hilsner |
Hvilken kommunikationsform passer bedst til take-away side i forhold til godkendelse/afvisning af bestilling fra forbruger?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)