Tak Oscar - Vi er ved at ligge en plan for hvordan man kommer ud af firmaet hvis det skulle ske. Men vinklen hvordan man kommer ud af et skænderi er rigtig interresant. Du siger du har været sammen med 2 partnere på et tidspunkt. Vil du anbefale dette eller er vi bedst stillede som 2 ejere?.
Vi har i GMTA, eller rettere Dining Philosophers (hovedselskabet) altid været 3 partnere og er det stadigvæk den dag i dag. Siden har vi så koblet Ubivox til som datterselskab, hvor der af den vej er kommet endnu en partner og medejer ind, dog kun i den del af "koncernen" om man vil.
Jeg har altid slået på at det er vigtig at være et ulige antal fordi det er nemmere at afgøre ting ved flertal, på den anden side så har vi også en række aftaler om at visse ting kræver 100%'s enighed, hvilket gør det ligegyldigt om man er 2 eller 3.
Vi startede primært som 3 fordi vi havde brug for 3 typer personligheder og faglige kundskaber som vi hver især kom til bordet med. Det gjorde så også langt hen af vejen at vi naturligt fandt vores ansvarsområder og holder os primært til dem i det meste af dagligdagen. Så det er sjældent vi har en situation hvor det er nødvendigt at tonerne går højt for at vi kan blive enige. En del af årsagen er så også at vi har lavet firma sammen i snart 8 år og derfor kender så meget til hinanden at vi ved hvornår vi skal holde vores mund,hvornår vi kan udfordre hinanden lidt på normerne og hvornår en af de andre trænger til en ekstra fridag, at få lidt positiv opmuntring osv.
Det sidste er ikke noget der kommer fra dag til dag og kræver en del "slagsmål" igennem tiden som man skal være parat til at tage konstruktivt når de kommer, men hvis man fra starten er indstilliet på at det man går ind til er langsigtet, så er det også meget nemmere at undgå at den ene part bare smutter fordi tingene bliver lidt vanskeligere end forventet.
Det er derfor det er ret vigtigt at få et personligt kendskab til de mennesker man vælger at drive virksomhed med. Det er ikke nok bare at være enige om en idé over en café latte, man skal også gide at sove i samme rum som vedkommende 4 dage i træk på et lorte motel til en messe i flensburg eller hvad end det nu kræver af mærkelige ting at for at få projektet til at lykkes mens der ikke er penge i det og ikke er råd til de store armbevægelser som alle drømmer om når de starter.
De fleste iværksættere tilbringer mere tid sammen med deres forretningspartnere på kontoret end deres kærester, børn og koner i vågen tilstand derhjemme, så det er fornuftigt som minimum at have samme høje standarder for hvem man vil og kan arbejde sammen med, hvem man vil forbindes med, og hvordan man vil opføre sig overfor dem, som man har når man kigger efter kæreste ;-). Det betyder ikke at man skal være ens, men man skal have et vist fælles moral kodeks og livsindstilling, fordi ellers opstår der hurtig en skævvridning og det er derfor meget godt at få snakket om ud drømme, forventnigner og holdninger til livet før man skriver under på noget og "gifter sig" ;-)