Kære venner Fed og "drengene" kæmpede en brav kamp i går for at holde S&P500 oven vande (læs over 200 dages gennemsnittet). Til gengæld faldt Nasdaq indekset under 200 dages gennemsnittet. Man kan næsten mærke og høre, hvordan der bliver arbejdet og tænkt i "hjertet" af Fed, på hvordan de dog kan få banket markedet op igen. Så spændende og se, hvad de måtte have af "jokere" i ærmet. For tag ikke fejl. De globale banker planlægger allerede nu udfra en kommende recession. Spørgsmålet er kun; hvad vil blive næste tiltag? Og hvordan planlægger de næste stimulipakke skal forløbe? Deres helt kortsigtede fokus lige nu er at få indkapslet Grækenland, så smitten ikke breder sig (det kan meget vel vise sig at være for sent nu). I dag mødes Angela Merkel og Nicolas Sarkozy for at diskutere/nå til enighed omkring redningspakke for Grækenland. For mig at se mangler der igen konsensus og helhed, og de har gjort alt for at male sig op i hvert sit hjørne. Så hvilke helhedsløsninger er det muligt at skabe NU?. Jeg tænker, at vi ud i fremtiden vil komme til at se tilbage på dette øjeblik i verdenshistorien, og indse at verdens ledere havde alle muligheder for at løse tingene, men missede fælt. At man igen og igen forsøgte at bruge gamle traditionelle værktøjer, som ikke virker i det nye. At EU/Europa missede at handle mens tid var. At de endnu engang ikke turde deres eget mod, og dermed handle på de reélle udfordringer, der eksisterer. At de prøvede med vage og kunstige tiltag (læs udskydninger) af problemerne i håb om, at nogle eller noget udefra, ville komme og redde det hele. De forstod ikke at handling og ægte værdiskabelse kommer indenfra. At de handlede eller var handlingslammede i deres egen frygt. Det får mig til at tænke på, hvad Roosevelt sagde da han holdt sin tiltrædelsestale - midt under den Store Depression - "Det eneste vi har at frygte, er frygten selv" Måtte vi alle blive inspireret af disse vise ord. Vær opmærksom. Forvent det bedste - forbered dig på det værste Kh. Jens L. More
|
Så hvad er de vise sten Jens :) ?