Jeg tænker lidt, at når man har en
webshop og mangler både besøgende og salg, så handler det mindst lige så meget om at folk kender til siden, som at selve siden er god... Altså grundlæggende, at folk ved, at siden i det hele taget eksisterer.
Når det så handler om en webshop, så er det de færreste, der ligesom wupti.com har kroner til at købe den store TV kampagne.
Og en webshop er jo landsdækkende, ikke lokal, så for mig at se er annoncering i lokalmedier ikke optimalt. Så hvordan kommer man ud landsdækkende, hvis man ikke har det store
budget. Mit svar er
PR!
Det gælder om at gøre opmærksom på, at man eksisterer. Og din målgruppe er jo klart kvinder. Så kunne man så tænke over mere præcist, hvilke kvinder, man gerne vil have fat i - de købestærke, der ikke er bange for at købe over nettet fx. Indenfor den kategori har vi mange medier her i DK, der kunne være relevante - Alt for Damerne, Femina, Q-magasine, Q-tv, Costume, Hjemmet, Ude&Hjemme, Ugebladet Søndag, Bazar, avisernes weekend-tillæg, Go''Morgen Danmark osv. osv. PR kan gøre meget, men som alt andet - hvis man ikke selv har evnerne, så koster det jo lidt at få det lavet andetsteds af en, der kan finde ud af det. Men det kan vel være bedre, end at bruge en masse penge på betalingsannoncering, der så ikke virker.
Desuden har jeg hørt noget om noget/nogle, der hedder TradeDoubler - noget med udveksling af
links, køb og salg/bytte
link/bannere, og hvor man kun betaler, når der kommer kunder ind - altså ikke kun pr. klik. Har ikke selv helt forstand på det, men har hørt meget godt om det, når man tænker på opmærksomhedskabende foranstaltninger på nettet...
Held og lykke

/Julie