Hej alle, Jeg var så heldig at høre et foredrag af Robert Senftleben for et stykke tid siden. Det handler om ham selv, som har været på en fantastisk rejse på cykel - hele vejen til Indien. Desværre var det en kortere version - og fik kun to timer af det, hvilket gjorde jeg missede en del detaljer, som han lettere blev nødt til at springe over. Hans plan var at cykle til Indien, og det var en lang tur undervejs. Han stoppede bl.a. i 3 måneders tid i Damaskus for at studere arabisk. Han ville ikke betale for hoteller, men skulle bo ved folk han stødte på, eller i sit telt. Han kom faktisk frem til at Serbien var det mest venlige land han kørte igennem, da han i omkring 40 dage boede ved over 30 forskellige familier. Det sjove er, at det er folk som han bare kørte forbi på sin vej, som stoppede ham - og spurgte hvad han skulle osv. Det førte til han tit blev inviteret hjem og fik mad og en plads på sofaen. Han boede ved rige præster, stødte på en milliardær amerikaner, som ville cykle med ham et godt stykke, boede ved ludfattige familier som ikke havde el og boede i bjergene og som ikke engang kunne forsørge sig selv - alligevel inviterede de ham på mad og et sted at sove, og selvom de ikke kunne kommunikere, ville de have ham til at overnatte i en uges tid eller to, fordi der var sne og minusgrader. Han fortæller selv at den manglende kommunikation ikke betød en disse og han faktisk følte sig så tæt på dem som hans egen familie. Han har mødt HUNDREDEVIS af mennesker. Jeg vil bare rose hans foredrag og anbefale det til alle! Det har virkelig åbnet mine øjne, og tænkt på vores snævre synspunkter vi danskere har.. Hvem ville nogensinde stoppe en (lad os sige tyrker eller for den sags skyld Serber) der kom cyklende, spørge hvad han lavede, ud fra to minutters samtale invitere ham hjem og spise og sove. Men det er helt normalt for dem.. Vores kultur er så så snæversynet at det er til at brække sig over. Bliver vi spurgt ind til at fremmede, tænker vi altid negativt om personen, eller mistror dem for at have skumle bagtanker. Jeg vil lade den stå åben der, og bare sige tak for et fantastisk foredrag, hvor jeg aldrig har oplevet så mange unge menneske sidder musestille, så lyttende og måbende i så lang tid og være helt opslugt af et foredrag. Jeg ved i hvert fald en ting, og jeg skal på sådan en tur.. Måske ikke på cykel, hvem ved, men i hvert fald bare afsted ud i verden uden et forudbestilt hotelværelse, og dase foran poolen i fjorten dage. Beklager, men jeg orker simpelthen ikke læse korrektur, så bær over med det kom ud i en lang smøre. Jeg kan fortælle Robert er selvstændig efter turen, som tog 2-3 år efter hvad jeg kan huske. Han har fornyligt startet JetCap, og har kontakter til folk i hele verden. Han har planer om at starte noget i Nepal, og ham milliardæren pynser vist også på noget. Mvh. Mads Hansen |
Ros af foredrag - Robert Senftleben, cykeltur til Indien!
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Mvh. Mads Hansen
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)