|
Kom glad ned til bilen imorges, for så at opdage at der var nogle "aber" der havde stjålet min radio og mit navigationsanlæg ![]() Mærkeligt tænker jeg, da bilen var låst og der ikke tegn på indbrud. Jeg finder så ud af at min kone har været nede tidligere på morgenen for at hente barnevognen, og i den forbindelse har opdaget at bilen ikke har været låst om natten. Problemet er jo så, at sandsynligheden for at forsikringen dækker er rimelig lille. Muligheden er der jo for at man finder på en lille hvid løgn, eller er der andre "gode" ideer til hvordan man kan kringle sådan en lille ting? Det kunne jo være dejligt at få dækket bare lidt af udgiften.... Kristian |
Hjælp - indbrud i bil
|
Selvfølgelig skal forsikringsselskabet ikke betale fordi I har glemt at låse bilen, det er det man kalder simpelt tyveri og dækkes ikke. I kunne jo lige så godt selv have taget tingene ud og solgt dem (Med den moral der lægges for dagen i dit spørgsmål finder jeg ikke sammenligningen utænkelig) Jeg har ikke nogen gode ideér til hvordan du får andres forsikringspræmie til at stige ved at lave forsikringssvindel, til gengæld vil jeg da lige henvise dig til straffelovens §279 som nok vil være den du vil risikere at blive dømt efter hvis du forsøger dig med at snyde forsikringen og bliver opdaget. Strafferammen er bøde eller fængsel i op til 1½ år. Kort sagt: Tag det som nogle dyre lærepenge og lær at låse bilen. |
Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.
|
Du kunne også vælge at fortælle sandheden og betale for uheldet selv i stedet for at dele det ud over de andre forsikrede? Hilsen Anders |
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.
|
Jeg ser ingen grund til at vi andre skal betale mere i forsikring fordi at i har glemt at låse bilen. |
|
Hej Kristian. Vil ikke bruge skrivetid på at skrive det samme som de andre med hvem jeg er enig. Derimod vil jeg nævne noget præventivt som måske også kunne have glæde for andre, så de ikke oplever samme ubehagelige oplevelse som dig.. Dyre radioer og navigationsanlæg, bærbare pc´er, tasker til bærbare, mobiltelefoner skal ikke ligge synlige i bilen. Når I parkerer bilen, så gør det til en vane at åbne handskerummet, da tyvene efterhånden har fundet ud af, at de fleste smider frontcoveret til radioen i handskerummet og 1-2-3 så har de hele radioen. Det anbefales at åbne carporte har en lyssensor, så lyset tændes, når der er bevægelse i og omkring bilen. Og for at imødekomme spørgsmålet vedr. husets kat, så er det kun at sige, "sæt tændingstiden ned til et minimum." Det tager dem normalt 2-3 minutter max, når de stjæler de løse ting, så det er brandærgerligt, at komme ud til sin bil og have haft indbrud i den fordi man havde glemt den tomme taske til den bærbar. |
|
Hmmm! Det ramte vist et ømt punkt, og fair nok for det! Jeg er jo ingen forbryder, og spørger egentlig bare om der er nogen der har erfaringer med en situation som vores. Jeg betaler og har betalt, mange tusinde kroner til min (og andres) forsikring, og er fuldt ud klar over at man ikke må "snyde". Jeg mener dog at der er forskel på at forespørge om der er nogen der vil hjælpe mig med at stjæle en bil, og hvordan det gøres bedst og nemmest, og så at stille ovenstående spørgsmål. Der er jo set situationer, hvor det handler om hvordan tingene skrives i en forsikringsrapport, og hvor forsikringsselskabet selv pointerer at det er vigtigt at du skriver det ene frem for det andet. Jeg må tage hatten af for jeres moral, og finde mig i at min er lidt mere grå end jeres. |
Hvis du forsøger at tørre jeres egen "dumhed" af på forsikringen, så er du forbryder. Du stjæler ganske simpelt fra de andre kunder hos forsikringselskabet. Så kan du selv vende og dreje det som du vil, du kommer ikke udenom det faktum at du begår en ulovlighed ved det, men deraf følgende risiko for strafferetsligt efterspil. |
Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.
![]() |
|
Jeg er ikke uenig i at man ikke må snyde, men synes måske du overdramatiserer det hele lidt. Lad os dreje den derher til at du ikke behøver at bruge mere af din tid på at svine mig til, men kan få solgt nogle x og y´er istedet. Ha en god dag |
|
Derfor er der så vidt jeg ved ikke noget forsikringsselskab der dækker medmindre der er synlige tegn på indbrud, knust rude, opbrækket lås osv.. Tag det som en lærestreg om at huske og låse bilen og lad være med at blande forsikringen ind i det. |
Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.
Bliv gratis medlem

