Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fra idé til produkt – samarbejde mellem iværksættere

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Apr 11
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ved at skrive en rapport i projektledelse om, at skabe et samarbejde mellem iværksættere, initiativtagere og andre idérige personer. Dvs. hvordan idérige personer kan komme i gang med deres idé og udføre den i praktisk.

• Hvad skal der til, for at få folk med til at udvikle en idé, hvor de ikke får løn for det? Hvad skal der til, for at du vil hjælpe en person med, at omsætte idéen til et produkt?
• Hvordan kan man skaffe kapital til sin idé? (her tænker jeg på mere utraditionel metoder, uden tunge forretningsplaner og ansøgninger til vækstfonde mf.).

Hvad stopper dig i, at udvikle din idé?
f.eks.
• Jeg ved ikke hvordan bliver jeg selvstændig?
• Hvordan finder jeg kapital?
• Jeg mangler samarbejdes partner.
• Hvordan skal jeg markedsføre min virksomhed/produkt?

Tilmeldt 16. Apr 11
Indlæg ialt: 138
Skrevet kl. 20:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael

Jeg synes det er et meget spændende område du bevæger dig ind i. Jeg tror, der må være rigtig mange, som lige står og mangler det der skal til - det klassiske er, at man kan købe det for penge, men dem har man ikke. Hvad så?

Jeg tror, at det er meget vigtigt, at gøre sig klart, hvad der er den rette kombination. Efter min erfaring, så er der tre primære områder, som vil være den bedste kombination at have i sit team:

  • Idé, købmandsskab og salg
  • Udvikler. Kan tegne, fortælle, strukturere og måske skabe
  • Praktikeren. Binder alle løse ender sammen i firmaet

Her kommer så problemet, når man skal starte sammen:

Kategori ét siger: Det er min idé (som regel), jeg ved hvad markedet efterspørger og jeg kan afsætte det. Så min viden er mest værd for firmaet. Det er altid kommercielle profiler, der bliver direktører, så jeg skal selvfølgelig også have den største del af kagen.

Kategori to siger: Jeg udvikler hele produktet og de andre laver ikke noget. Jeg skal have det meste af kagen, for uden mig er der ikke noget produkt.

Kategori tre siger: jeg forstår Jer begge to, men lad os nu hellere se at blive færdige fremfor at skændes.

Så problemet er, at de fleste ikke er villige til at ville afgive den bid af kagen, som er nødvendig for at få de bedste med ombord. Hvis du også kun går efter profiler der ligner dig, så er livet selvfølgelig så meget nemmere, fordi du ikke bliver udfordret - men det bliver også et mindre succesfuldt liv.

Tilmeldt 11. Apr 11
Indlæg ialt: 54
Skrevet kl. 20:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder meget rigtigt :)

Tilmeldt 22. Apr 11
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Umulius

Du har forstået hele konceptet med denne rapport. Man kan købe det man har brug for, for penge, men dem har man ikke. Hvad skal man så gøre, for at andre med på idéen? Hvad skal de have for det og hvordan finder jeg de rigtige samarbejdspartnere?

Jeg vil give Umulius ret i de 3 problem kategorier man kan komme ud for, i forbindelse med at få en del af kagen. Dog er det min opfattelse af kategori ét, at man har en idé, men man kender ikke efterspørgselen på marked. Man tror at der er et kæmpe marked for sin idé, men man har ingen reel idé eller erfaring med, hvor stort marked er og hvordan man afsætter sin idé i praktisk.

Hvad man skal have for at lave et stykke arbejde for en med en idé, det behøver ikke at være, at man skal have en del af kagen. Måske kan man lave et samarbejde, hvor man kan lave et stykke arbejde for hinanden, uden at betale for hinandens arbejdskraft.

Eksempel:
Person A arbejder til dagligt med markedsføring, især søgemaskine optimering, og kunne godt tænke sig at blive selvstændig, men har ikke forstand på at programmer hjemmesider. Person A har ikke 50-100.000,- til at få lavet en god hjemmeside.

Person B har god erfaring med webprogrammering. Person B kunne også godt tænke sig at være selvstændig, men har ikke forstand på søgemaskine optimering.

Person A og B beslutter sig for, at hjælpe hinanden. Person B programmer person As hjemmeside og person A hjælper person B med søgemaskine optimering, af persons Bs hjemmeside.

På den måde har de hjulpet hinanden i gang, med at være selvstændige, uden at få del i hinandens idé. Man skal bare huske på, ikke at være smålig i sådan en situation. Det kan godt være at timemæssigt, bliver arbejdsfordelingen skæv, f.eks. 40/60 eller 30/70, altså person A arbejder måske 30 timer, mens person B arbejder 70 timer på hinandens projekter. Her må man huske på den synergieffekt der kan opstå ved det indledende arbejde.
Når personerne er færdige med at hjælpe hinanden og de begge er tilfredse med resultatet, så har de indledt et samarbejde, som de kan bruge fremover, hvor de kan henvise kunder til hinanden. Måske har person A markedsført produkter for virksomheder, der mangler eller skal have en ny hjemmeside. I den forbindelse vil person A, naturligvis henvise og anbefale virksomhederne til person B, som person A, har haft gode erfaring med og omvendt.

Jeg ser frem til at læse, hvad andre mener der skal til, for at få ført en idé ud i livet og evt. hvad de selv har oplevet af problemer og evt. hvad deres stopklods har været, for at deres idé blev taget af bordet.

Hvad har du af idéer til, hvordan man kan (videre)udvikle og komme igang med sin idé?

Hilsen Michael

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)