Hej kloge Aminoer Jeg er ved at gå ud af mit gode skin over Magentos prisregler og har læst mig ør i anvisninger der ikke virker. Mine to umiddelbare udfordringer er: 1. Oprette en gavekode som giver fri fragt. Det burde være let, men alle "opskrifter" jeg har fundet og afprøvet indtil nu, virker ikke. Bruger Magento 1.4.1.1. 2. oprette en gavekode hvor de får fast beløb (f.eks. 100 kr.) i rabat OG hvor dette kan bruges på fragten også. Dvs køber de for 114 kr. inkl fragten på 59 kr., skal de kun betale 14 kr. Siger jeg "ja" i "anvend på leveringsbeløb", giver den rabat på 100 kr. PLUS hele fragten (altså i alt 159 kr i rabat). Håber nogle af jer derude kan hjælpe mig. Tak Karen
|
Jeg har lige testet det de to problemer du beskriver og synes ikke jeg har problemer med dem.
1. Jeg har opsat en prisregel på indkøbskurven. Min opsætning er som følger:
Status: Aktiv
Alle websites og kundegrupper valgt
Rabatkupon: Specifik Rabatkupon
Under Handlinger har jeg kun ændret een ting nemlig:
Gratis Levering: Gælder kun matchende varer
Med den opsætning får jeg fri fragt.
2. Et problem jeg stødte ind i da jeg testede det var opsætning af hvornår moms og rabat beregnes. Under System -> Konfiguration -> Moms er der under Beregningsindstillinger to felter der hedder "Påfør kundeskat" og "Anvend Rabat På Priser". Dem satte jeg til hhv. "Før rabat" og "Inklusiv Moms". Se efter at indstillingerne står lige sådan hos dig, så skulle det gerne virke.
Min opsætning af indkøbskurvsreglen ser sådan her ud:
Status: Aktiv
Alle websites og kundegrupper valgt
Rabatkupon: Specifik Rabatkupon
Under Handlinger:
Giv: Fast Rabatbeløb for hele indkøbskurven
Beløb: 100
Anvend på leveringsbeløb: Ja
------------------------
Håber ovenstående kan hjælpe dig lidt :) ellers prøv at skrive hvad den gør forkert så kan det være jeg kan hjælpe yderligere.