SocialSemantic (www.socialsemantic.eu) har i samarbejde med 60 rådgivningsvirksomheder, brancheforeninger og universiteter gennemført den største kortlægning af danske virksomheders brug af sociale medier til dato. Se rapporten her http://www.socialsemantic.eu/ der blev offentliggjort i går. 1.279 virksomheder har deltaget i undersøgelsen og nogle af hovedkonklusionerne er følgende: To tredjedele af de adspurgte virksomheder (66%) anvender sociale medier i en eller anden form, og over halvdelen angiver, at de opnår forretningsmæssige gevinster i form af eksponering, branding, forøget trafik på egne websites samt udbredelse af egne budskaber. 95% af virksomhederne på tværs af brancher forventer således en øget anvendelse af de sociale medier fremover. Imidlertid oplyser virksomhederne samtidig, at kun meget få af dem har allokeret økonomiske ressourcer til initiativer på de sociale medier, ligesom kun 27% af virksomhederne der anvender sociale medier, har en målrettet organisering og planlægning heraf. Samtidig oplyser virksomhederne i rapporten, at tilstedeværelsen på de sociale medier i 67% af virksomhederne drives af medarbejderne på eget initiativ, men samtidig har kun 18% af virksomhederne udarbejdet guidelines for medarbejderne, idet næsten halvdelen af virksomhederne oplyser, at de er i gang med eller mener, at de bør have guidelines. Da undersøgelsen viser, at virksomhedernes tilstedeværelse på de sociale medier på nuværende tidspunkt i langt overvejende grad, drives af medarbejderne uden guidelines kan dette potentielt danne grundlag for en del konflikter mellem virksomheden og medarbejderne. Herudover har virksomhederne ved anvendelse af de sociale medier mulighed for at tage ny markedsføringsmæssige værktøjer i brug overfor forbrugerne, og virksomhedernes varemærker kommer derved også i spil på en helt anden måde end tidligere. Virksomhederne og markedet skal samtidig også agere inden for rammerne af lovgivningen, selvom denne ikke har været skabt til eller tilpasset markedsføring på sociale medier. Udfordringerne opstår derfor særligt i relation til de varemærkeretlige- og markedsføringsretlige regler, men også ansættelsesret, persondatabeskyttelseslovgivningen og andre lovgivninger berøres ved virksomheders ageren på de sociale medier. Hvis du har brug for hjælp til udarbejdelse af guideline for din virksomheds brug af Facebook, er i tvivl om jeres markedsføring på facebook eller andre sociale medier er i overensstemmelse med loven, mener jeres varemærket bliver krænket på facebook, eller noget helt fjerde, så står jeg og mine kollegaer gerne til rådighed. Pernille Ørskov, advokat pni@lundelmersandager.dk, direkte telefon 33300268 |
Brug for hjælp til guidelines for anvendelse af sociale medier?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)