Jeg er begyndt at spille skak igen efter over 10 års pause, og nu er tiderne sådan at jeg kan formidle min ( begrænset ) viden om skak til hele Danmark p.g.a internettet, det var jo skrub umuligt førhen. Jeg er bare en glad amatør, er måske kun bladt de 2000-2500 bedste skakspillere i Danmark, og har desværre ikke talent nok til at komme helt op i top 1 - som man skal være, hvis man vil leve af det, på normalvis. Selvom jeg ikke er den bedste skakspillere på brættet, så betyder det jo ikke at jeg skal tjene mindst - der findes jo mange eksempler på sportsfolk der ikke er de bedste til deres sport, men alligevel tjerner langt mere end den øverste rangerende. Jeg har fundet nogle svagheder ved de stærke spillere - deres retorik er meget tør og indforstået, som om at de snakker med sig selv når de kommentere deres spil - jeg har tænkt mig at kommentere mine partier mere underholdene - men det er jo nok ikke nok ( okkinok ) når det kommer til stykket. Har tænkt på at lave en skak-blog, hvor folk kan se mine partier gratis uden mine legendariske kommaentar - hvis de vil have mine ord med på vejen, så koster det lidt penge. Har også tænkt mig at leje mig selv ud - altså hvis man kan leje sig ud som stipper eller indkasttræner - så hvorfor ikke som skakspiller? På de gode sommerdage kunne jeg hustle turister på Strøget - det kunne koste 20 kroner for et slag skak med mig hvis man taber - hvis man vinder, så er det gratis - det er jo en god forretning - jeg kan i hvert fald aldrig komme til at tabe penge på det. Lige nu er jeg med i en turnering ( det er i gruppe 2 - og det er mig der hedder Michael Richard Olsen )- den første runde startede i går - og jeg vandt mega heldigt over den højest rated i min gruppe, så nu burde resten være "barnemad". Som man muligvis kan se, står hvid ( Jeg ) ikke specielt godt - men jeg har lige en lille fidus tilbage som lige skal afprøves - jeg hader nemlig at tabe, og nægter altid at opgive. Min modstander spiller: Kongen til g6. Så spiller jeg bonden frem til h5 og giver ham en skak, og som kongen bliver nødt til at slå. Derefter giver jeg en skak med min Dronning på feltet f7 - og her er sort totalt færdig - sort har kun to muligheder - bonden til g6 eller Kongen til h4 - men lige meget hvad - så bliver han skakmat med tårnet der gemmer sig nede i hjørnet på a1. Heldig afslutning set fra mit synspunkt. |
Jamen hvis han spiller springer d5 til e7 - så kan din dronning ikke tage hans konge?