Skal det være en færdigbygget nas? For så kan man købe noget ala Synology DS211+ den koster omkring 1400 uden moms tror jeg. Og den burde kunne opfylde kravene.
Alternativt kan man stykke noget sammen selv, men hvis kravet kun er 2 diske ved jeg ikke om det kan svare sig.
Men hvis det ønskes kan hvilket som helst kabinet benyttes, et motherboard med de ønskede tilslutningsmuligheder, en billig athlon eller celeron processor og en enkel ramblok i, og så kan du få bedre ydelse end den færdiglavede løsning. En anden fordel er mere plads til udvidelse, skulle kravene ændre sig. Styresystem mæssigt kan du blot smide det opensource styresystem freenas på, eller hvis du er garvet i linux kan fx en Gentoo eller Arch distribution tilpasses perfekt. En BSD variant kunne også være perfekt, da de understøtter ZFS filsystemet, hvilket folk er glade for for tiden.
Fælles for begge løsninger er naturligvis behovet for 2 harddiske. Her ville jeg gå efter samsung F4 eller WD caviar green hvis man vil ofre fart for lavt strømforbrug. De koster 700kr for 2 TB. 1 TB burde være ca det halve (yay for matematik)
Hvis det skal gå lidt stærkere (Raid 1 sætter i forvejen en bremse for skrivehastighed) ville jeg gå efter nogle 7200rpm harddiske. Der er et væld af muligheder Samsung tror jeg hedder F1, WD har Caviar Blue eller Black, er ikke sikker på prislejet, men overskueligt tror jeg. 3.5" diske er blevet billige efterhånden.
Håber det hjælper dig lidt på vej
Held og lykke med det :)