Jeg har brug for lidt rådgivning i forbindelse med en erhvervslejekontrakt.
Sagen:
Jeg skrev den 22 dec under på en erhvervslejekontrakt, på et lejemål i København. Jeg fandt efterfølgende ud af at banken ikke ville financiere det nye lejemål som de ellers havde givet udtryk for. Derfor ringede jeg og skrev en mail den 28 dec, til udlejer og forklarede at jeg måtte annullere kontrakten. Jeg havde ikke betalt depositum eller fået overdraget nøgler til lejemålet endnu. Efter at have fortalt udlejer om at jeg ikke alligevel kunne betale lejemålet, hører jeg ikke noget i en måned, før her den 31 januar, hvor jeg modtager en faktura på 62.000 kr for leje + fællesudgifter og aconto varme for januar og februar måned, selvom jeg aldrig har haft adgang til lejemålet.
Mit spørgsmål lyder: Har man en fortrydelsesret på en erhvervslejekontrakt? Derudover vil jeg høre om jeg ikke burde have ret til lokalet i de måneder som jeg bliver opkrævet for, kunne jo have brugt lokalet til reklame søjle eller noget, hvilket jeg ikke har haft mulighed for?
Håber der er en der kan hjælpe mig med om jeg har en sag?