Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En ny og anderledes blog!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Grindsted
Tilmeldt 16. Apr 08
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 01:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino!

Forklaringen af min situation lige pt. Jeg skal til Barcelona d. 26 februar, hvor jeg skal bo sammen med 3 gutter. Grunden til dette er at vi alle har sabbatår og gerne vil være i en by hvor der er større udvalg af aktiviteter, diskoteker, bar, mm., end en lille by fra Jylland for mit vedkommende. Vi beskæftiger os alle med poker/sportsbetting og behøver derfor ikke et "normalt" job i Spanien. Vi skal bo i en stor lejlighed, tæt på Ramblas (strøget). JEG GLÆDER MIG!!

Så var det jeg tænkte, at jeg kunne oprette en blog så folk har mulighed for at følge med i hvad det er vi foretager os i Barcelona. Jeg ved at der er en del af mine venner som er interesseret i dette, men tænker også at det må være spændende for andre at følge med i 4 unge 19-21 år som rejser fra Danmark til Barcelona og som har en anderledes livsstil end mange andre unge?

Jeg tror det kunne blive en succes, fordi jeg kan motivere mig selv til at lave en super fed blog på grund af at jeg samtidig holder balance i hverdagen. Så det hele ikke går op i poker/betting, men med bloggen vil vi kunne lave væddemål mod hinanden, få kommentarer fra læserne om hvad de kunne tænke sig vi gjorde, lave videoklips og meget mere. Og da der er en del poker interesserede vil de nok også gerne høre om hvordan det går på den front og det samme med betting. Vi regner med at vi også vil kunne komme med nogle gratis "picks" til betting, sådan at folk kan få et gratis "pick" fra os af hvilken kamp der er værdi i at spille - så vi på den måde også giver noget til vores læsere. Dette vil kunne sendes ud i form af nyhedsbreve, når vi opdatere bloggen samtidig med at dette "pick" er med i mailen, eller lign.

- Jeg har ikke selv oplevet sådan en slags blog før og er spændt på at se resultatet af sådan en blog.

Mit store spørgsmål er så (skal siges jeg ikke er den store haj til kodning, hjemmesider, seo osv.)...... Hvordan kan jeg få mest muligt ud af denne blog, når jeg nu vil bruge meget af min tid på den? Jeg tænker på affiliate, nyhedsbreve, facebook, social media, osv.... Ang. PR har jeg tænkt mig at ringe/skrive til fx. BT, MetroXpress mm. og forklare dem vores historie, mon ikke det kan få lidt omtale..

Kunne dette være interessant for jer? (også dem som ikke er spille-interesseret) og hvilke muligheder der så er med denne type blog?

 

Mvh. en meget spændt fyr :)

 

Tilmeldt 28. Jul 10
Indlæg ialt: 321
Skrevet kl. 04:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder som en super fed idé, men ikke desto mindre, tror jeg at i bliver nødt til at finde en rigtig god vinkel på bloggen, hvis den også reelt set skal tjene penge - den åbenlyse faldgrube er hvis bloggen kommer til at handle ligeså meget om jeres drukture på Port Olympico som jeres spil.

I mine øjne, er den åbenlyse mulighed at sætte et fokus på jeres betting. Når det kommer til at tjene "nemme" penge, vil alle have en bid af kagen, og siden i allesammen kan leve af jeres betting, vil jeg mene at i kan tilbyde jeres læsere et indblik i en verden, som mange af dem drømmer om. Hvis i laver nogle artikelserier der omhandler præcist hvilke kampe i spiller på, hvilke taktikker i bruger, kombineret med små features om hvor fedt det selvfølgelig er at leve af betting, så tror jeg i er godt på vej.

Selvom i blogger om et emne der tildels sælger sig selv, er det stadigt vigtigt at i lægger en god strategi for websitet. Hvor vil i skaffe jeres læsere? Hvordan vil i fastholde dem? I hvor stor grad vil i lade jeres mål om at tjene penge komme til bekostning af jeres integritet? Det er spørgsmål som disse, der kan være stor fornuft i at have besvaret fra starten, så man kan lægge en langsigtet strategi for hvordan i vil tjene penge på projektet. Hvad angår specifikke metoder at tjene penge på, er det jo oplagt at have banner-reklamer fra forskellige spillesteder på jeres blog. Hvis i vil være lidt mere kreative, kan i jo evt. se på muligheden for at skrive nogle af jeres artikler med fokus på at sælge nogle af jeres affiliate-partneres produkter - siden i med garanti er godt inde i markedet, ville et oplagt forslag være at have en artikelserie der holdte øje med de bedste tilbud fra betting-siderne.

I står desværre overfor et lille problem, når det kommer til affiliate marketing. Reglerne for at reklamere for online spillesteder er ikke alt for venligsindede i Danmark. Når det er sagt, skal det også lige nævnes at alle spillesteder har affiliate-programmer - så jeg synes i skal undersøge mulighederne for at omgå reglerne ved at udnytte den faktum at i lever i udlandet.

Jeg håber at i får succes med jeres projekt, og evt. holder os opdaterede her på Amino. Og nyd nu jeres tid i Barcelona, det er en skide fed by! :-)

Fra Grindsted
Tilmeldt 16. Apr 08
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 18:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar Theis!

Vi vil skaffe vores læsere primært fra poker og betting relaterede forummer. Der findes mange pokerblogs på disse slags forummer, men ingen har video updates på den måde at de kan få et indblik i vores livsstil og hvad der foregår. Derfor tror jeg det kunne blive en populær blog, fordi den er anderledes og kan henvende sig til en lidt bredere målgruppe.

Du har ret i at vi selvfølgelig kunne tage fat i spillebørser og få nogle tilbud fra dem ind på vores side. Men tænkte på om der er noget andet man kan gøre også?

Andre med nogle input? Evt. tanker omkring bloggen, idéer eller feedback så er i mere end velkommen.

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)