Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kasinoevent i København

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. May 06
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle sammen.

Er du til roulette, black jack og poker, og kan du samtidig lide at netværke - så læs videre her.

D. 1. marts 2007 afholder MerkurNet nemlig Kasinoevent i København. Arrangementet afholdes i samarbejde med Pokerevent (www.pokerevent.dk), som er et professionelt event bureau. Der er lagt op til en aften med socialt samvær, networking og i høj grad også mulighed for forbedring af egne kompetencer i erhvervslivet.

Fuldt lovlig event
Alle spil bliver spillet med jetoner og ikke med rigtige penge, så dette kasinoevent er fuldt lovligt og i overensstemmelse med straffelovens § 203 om hasardspil.

Kasinoevent

Pokerevent og MerkurNet sørger for en aften, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med populære kasinospil. Selve eventen foregår som på et rigtigt kasino, hvor deltagerne frit kan skifte mellem de forskellige spil – dog med undtagelse af, at der ikke bruges rigtige penge. Aftenens spil er: Roulette, Blackjack og Poker.


De fleste af os støder i dagligdagen ind i mange typer af forhandlingssituationer. At spille poker handler i højeste grad om at være en god forhandler. Poker giver nye muligheder for at forbedre evnen til at tyde kropssprog m.m., hvilket alle kan have nytte af i hverdagen.


De situationer, som udspiller sig ved pokerbordet, kan på mange måder sammenstilles med situationer fra erhvervs-livet. I begge tilfælde forsøger vi at læse modstanderens tanker. Vi bluffer og holder kortene tæt ind til kroppen. Psykologi, er et utroligt vigtigt element i poker og hvor sport giver os mulighed for fysisk udfoldelse kan poker gøre sit til at skærpe vores analytiske evner.  
Har du ikke tidligere deltaget i MerkurNets arrangementet er du velkommen uden beregning. Send mig en mail på mb@merkurnet.dk eller ring på tlf. 35 12 12 99 / 26 16 15 17 for flere informationer, eller hvis du ønsker at tilmelde dig arrangementet med det samme.

Mange hilsner

Marianne


Fra Chlorakas
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 2169
Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :
>De situationer, som udspiller sig ved pokerbordet, kan på mange måder sammenstilles med situationer fra erhvervs-livet. I begge tilfælde forsøger vi at læse modstanderens tanker. Vi bluffer og holder kortene tæt ind til kroppen.

Undskyld mig, Marianne, men hvornår er bluf blevet en god måde at drive seriøs forretning på?

Det er vel bare en forskrivelse og ikke et udtryk for en anbefalet forhandlingsstrategi fra jeres side?

Hilsen Anders

Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum.  Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding. 

Tilmeldt 2. May 06
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 10:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Anders.

Tak for dit indlæg. Lad mig lige starte med at slå fast, at det bestemt ikke er MerkurNets filosofi at opfordre til at bluffe eller bedrage sig igennem i forretningslivet. Jeg kan godt se, det kan læses sådan, når du trækker linierne frem - så jeg beklager, det er dårligt ordvalg fra min side.  

Kasinoeventet d. 01.03.07 er ikke et udtryk for, at vi opfordrer til, at man i erhvervslivet skal bluffe sig til forretningsaftaler, men simpelthen bare en aften, hvor man kan komme at have det sjovt  med spil, som er meget populære i øjeblikket og samtidig øge sit netværk.  

Mange hilsner

Marianne

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 13:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Anders, det er måske at gå lige lovligt meget op i en formulering.

Hvis det er vigtigt for dig kan jeg her komme med et eksempel på en forhandlingssituation som selv seriøse virksomheder vil komme ud for. Du er køber

1) Sælger: Dingenoten koster 1.000 kr.

2) Køber: Der er alt for dyrt, jeg kan højst give 500 for den.

3) Sælger: Lad os mødes på midten og sige 750,-.

4) Køber: Ok så da.

I dette eksempel har begge parter gjort sig skyldige i at bluffe. Driver de dermed ikke seriøs forretning? Hvis man drager den konklusion har vi ihvertfald mange useriøse forretningsdrivende i kongeriget.

Mvh Jesper

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)