Hej Aminoer! Jeg søger lidt feedback på en ide - først og fremmest vil jeg gerne vide om den findes i forvejen, og dernæst høre hvad i synes om den, selvfølgelig. Mine tanker går i retning af, at der tilsyneladende er relativt mange arbejdsløse håndværkere i Danmark for tiden. Derudover findes et stort antal mindre håndværksfirmaer med for lidt at lave, for slet ikke at glemme alle de håndværkere der ER i arbejde, men godt kunne bruge lidt flere kroner på lønkontoen. Min idé er at lave en portal, hvor hr. og fru Danmark kan lægge opgaver ind de gerne vil have løst, og hvor håndværkere fra hele landet så kan byde sig til. Det skal være muligt for håndværkerne at byde ind på opgaverne, ligesom de skal kunne oprette en profil med billeder af tidligere arbejde og andre relevante oplysninger. Alt i alt meget ala Amino Freelancer, blot til bygge- og anlægs-folk, VVS'ere, glarmestre m.v. De der lægger opgaver ind er ikke tvunget til at vælge billigste løsning eller på andre måder bundet på nogen måde. Sidst men ikke mindst skal det naturligvis være muligt at give feedback på det arbejde der udføres af de enkelte håndværkere. Forretningsidéen består i, at håndværkerne kan betale for forskellige ydelser. Ikke i starten - hvor jeg vil holde på at alt bør være gratis for at udbrede kendskabet og brugen af siden - men på sigt. Måske kunne man betale ekstra for at blive verificeret på en eller anden måde, eller måske det ligefrem skulle koste et fast månedligt gebyr overhovedet at have muligheden for at byde ind på opgaver.. det ved jeg ikke, den del af sagen er ikke tænkt til ende. Er dog ret sikker på at siden ikke skal klistres alt for meget til med reklamer. Det var vist det, i grove træk. Er der et marked for det, findes det allerede, og hvis det gør - kan det så gøres bedre? På forhånd tak :-) Mvh |
Hej Peter !
Har sendt dig en PM.
Bedte hilsener
Ib
Råd & Mal
http://www.raad-mal.dk/referencer