Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Trainee i reklameverdenen - gode råd søges

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Jul 09
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 11:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg går og tumler lidt med idéen om at søge trainee plads som grafisk designer og kampagneudvikler.

I sommeren 2009 blev jeg uddannet grafisk designer med speciale i iscenesættelse og fik kort derefter fast arbejde som dtp'er. Jeg savnede dog lidt mere kreativ udfoldelse og startede i september 2010 på en nyoprettet uddannelse i e-konceptudvikling. Denne uddannelse har desværre lidt under diverse opstartsvanskeligheder. Dette har betydet at jeg de sidste par måneder har følt, at jeg har spildt min tid på noget, som måske viser sig at løbe i en helt anden retning end jeg havde forventet. Jeg er ked af at bruge mine sidste SU klip på dette og skal derfor snarest tage en beslutning om hvad der skal ske.

Jeg er bosat i Nordjylland, og som nyuddannet er der desværre meget langt imellem de kreative jobs. Derfor kunne jeg forestille mig, at et trainee forløb vil kunne hjælpe mig til at få mere erfaring inden for nogle forskellige områder og på den måde styrke min selvtillid i den videre jobsøgning.

Jeg søger derfor nu jeres råd omkring et eventuelt trainee forløb i et kreativt bureau. Er der nogen der har erfaringer med det? Jeg tænker på hvor lang tid forløbet har varet, hvordan aftalen har været sat sammen mht. løn, ansvarsområder, læring osv. Jeg har søgt en del på nettet, men har ikke rigtig kunne finde noget jeg kan bruge. Min fagforening er heller ikke til megen hjælp, så jeg håber at kunne få et par gode råd herinde fra.

De bedste hilsner

Vibber

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)