Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan finder du det rigtige firma?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 00:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,5 stjerner givet af 2 person

Kære Amino læsere.

 

Har brugt aftenen på at læse diverse indlæg om mlm. Da jeg selv beskæftiger mig med mlm, har jeg samtidig et øje for, hvilke firmaer som reelt klarer sig godt i Danmark. Jeg har længe varslet et indlæg om, hvordan man skal vurdere et selskab, før man trækker i arbejdstøjet og involverer andre mennesker. 

Desværre gør min baggrund, at jeg tit ender med at komme med en lang smøre om egenkontrolprogrammer, positivlister, godkendelser, systemet etc. Informationer som er indlysende for mig efter mange år som selvstændig leverandør til Matas, men som desværre kan komme til at fremstå som volapyk for menigmand. 

Derfor vil jeg koge mig indlæg ned til et simpelt ”stik en finger i jorden princip”, hvor øvelsen går ud på at kigge på det pågældende firmas måde at erobre nye markeder på. Jeg ønsker for alt i verden, at folk skal få en positiv oplevelse med mlm, da jeg selv har oplevet det modsatte med mit forrige firma. Set i bagklogskabens klare lys, burde jeg med min baggrund have forudset, at mit tidligere firma ville floppe. Desværre lod jeg mig rive med af hype, hvilket gør sig gældende for mange andre, som også ender op med en negativ oplevelse. 

Kigger jeg på alle de selskaber, som har succes i Danmark, så har de alle én ting til fælles, og det er, at de går 100% ind i Danmark, når de lancerer. De lokaliserer lokal lederskab, som de kan arbejde med. Tager sig god tid til at få godkendelserne i orden, få lavet dansk materiale, få etableret dansk kontor, få ansat dansk personale som kan servicere team medlemmer, få etableret ordentlig distribution, få prisfastsat produkterne korrekt etc. 

Når jeg kigger på mange af de selskaber, som ikke har fået succes, så er der ofte tale om selskaber med 2-3 år på bagen, men som allerede sælger i 30 forskellige lande verden over. Det er meget vanskeligt for et selskab, at slå igennem på et marked. Det kræver en 100% indsats, og det er fysisk umuligt for et selskab at åbne mere end 3-5 nye lande om året. 

Derfor er en simpel øvelse, at sammenligne selskabets alder med antal lande hvor selskabet opererer. Kig på hvordan selskabet gennemsnitligt har klaret sig på andre markeder, hvor mange lande de åbner om året, og hvilken strategi de anvender, når nye markeder skal erobres. 

Jeg snakker ofte med andre networkere fra etablerede solide og seriøse firmaer, og vi tager os tit til hovedet, når i bliver tilbudt ”the next big thing”, for ofte forsøger selskaberne at styre Danmark med venstre hånd, imens de har fokus på 30 andre lande, som de også har i støbeskeen. 

Hvis alle kunne lære, at følge ovennævnte princip, ville det eliminere mange selskaber. Får vi én gang for alle skillet fårene fra bukkene, kan branchen få det image løft, som den fortjener og hungrer efter. Kombineres ovennævnte med sund fornuft, en dyb indånding og et laserblik der ser lige gennem overfladisk hype, så vil mlm om 5 år ikke vække den samme til tider klamme fornemmelse, som det desværre gør ved mange mennesker i dag. 

Jeg har selv en del af min forretning i Malaysia. I Malaysia har man strenge regler for mlm firmaer, og disse skal godkendes, inden de må påbegynde salg. Først når selskabet har fået godkendt produkter, bonusplan, policies, annoncemateriale, claims etc.., er det tilladt at påbegynde lancering. 

I Malaysia tiltrækker mlm advokater, læger, politikere og andre folk med høje uddannelser. Mennesker som ikke kan få en løn, som tilsvarer deres kvalifikationer, men som kan udnytte deres talent indenfor mlm og dermed skabe sig det liv, som de drømmer om. Disse mennesker kan trygt vælge selskab, da regeringen allerede har sorteret ”scams” fra, og det ville være en drøm, hvis lignende scenario kunne blive en realitet i Danmark indenfor overskuelig fremtid. 

Det er paradoksalt, at der findes mange networkere og network marketing selskaber, som rent faktisk ønsker en stramning af reglerne. Et setup som i Malaysia hvor det er svært for useriøse selskaber at slippe igennem, så vi kan nedbringe antallet af mennesker, som ender med en dårlig oplevelse med mlm. 

Så selvom medierne bliver krydret med historier om networkere, som lokker arbejdsløs med løfter om millioner, så findes der heldigvis en anden del af branchen. En skare af mennesker som kun ønsker at folk skal få en positiv oplevelse med produkterne eller forretningen. Som Jim Rohn siger ”Find a way to give people what they want, and you will have everything you want”, så det handler altså om at skabe succes for andre mennesker, og ikke om at lokke dem med i det nyeste ”get rich quick scam”. 

Held og lykke med at finde det rigtige selskab.

 

Med venlig hilsen.

 

Anders Petersen

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)