Hej, Jeg har et website med nyheder om hunde, som jeg på næsten daglig basis opdaterer med nye artikler. For et stykke tid siden opdagede jeg, at et site bragte uddrag fra min side, men da de linkede videre til mine artikler, anså jeg det ikke som værende et stort problem. Jeg synes dog, det virkede lidt mystisk, da det ligger gemt ret godt væk i forhold til deres egentlige side, men pyt... Jeg begyndte i stedet at bruge "Extract" feltet i WordPress, så jeg på den måde kunne minimere dublicate content. Her til morgen ser jeg så, at samme site (scroll lidt ned af siden og se f.eks. artiklerne "den store bagedag: hundekiks" samt "konkurrence: vind den nye udgave af "Fra hvalp til hund") nu er begyndt at bruge mine artikler i sin fulde længde incl. billeder (jeg bruger skiftevis egne billeder, og billeder købt på Istock) sammen med en masse udenlandske artikler. Jeg skriver selv alle mine artikler og bruger faktisk en del tid på research samt forfatning. Der er ingen kildehenvisning til mit site, og det er vel heller ikke lovligt bare at tage artiklen i sin fulde længde incl. billeder og alting? Eller...??? Jeg har to spørgsmål: 1. Hvorfor gør man dette? Hvad får de ud af det?
|
Hej Line,
Godt at høre fra dig igen - håber din reklamekampagne gik godt. :)
Ikke så godt og høre om din "datatyv" dog. Jeg har ikke uendelige mængder viden om datasikkerhed, men når du først ligger noget ud på nettet, så kan alle jo for sig kopiere det eller skrive det om.
Grunden til at de tager dine artikler, og højest sandsynligt også for andre sider, er at skabe indhold på deres side. Jo flere der besøger deres side, jo flere muligheder har de for at tjene penge på de reklamer deres side sikkert flyder i.
Efter at have set på deres - kan jeg dog se at det nok ikke er derfor de gør det, men det ligner et meget uprofessionelt hjemmeprojekt, og administratoren af denne side er måske ikke klar over at han rent faktisk stjæler dine informationer.
Jeg ville først og fremmest tage kontakt til ham - og spørge ham hvad det er han har gang i? Imens du samtidig lige husker at finde en form for beviser for at det rent faktisk er dig der har skrevet disse artikler. :)
Held og lykke Line, håber du får løst problemet og at vi snart snakkes igen.