Hej Amino. Jeg vil her præsentere jer for en idé, som vi finder fantastisk, og uanede muligheder i. Vores baggrund: Vi har alle arbejdet fuldtid og levet af professionel betting og har derfor tilegnet os et enormt netværk indenfor dette område. Vi har tidligere været til møder med internationale bookmakers vedrørende betting-ideer. Men det er denne idé, som vi vil satse på. Vi har dog hverken startkapitel eller større erfaring med start af virksomhed. To af os læser på CBS. Den 3. lever stadig af betting. Her er et udkip af idégrundlaget: "X er et online spilkoncept, der differentierer sig fra de eksisterende produkter, som har deres berøring indenfor X´s sfære (spil på sportsbegivenheder, køb og salg af odds og til dels poker). Måden hvorpå X differentierer sig mærkbart, er igennem den højnede sociale fokusering, sammenlignet med hvad der tidligere er blevet udbudt på dette marked" "Konceptet kan, for den udenforstående, bedst beskrives som en sammenkobling mellem sportsspil og poker. Poker har særligt i de senere år haft en eksplosiv vækst, hvilket ikke mindst skyldes den sociale dimension, som poker websiderne har formået at integrere. Sideløbende med den generelle udbredelse af sociale netværkstjenester, har poker for alvor blomstret. Helt som vi kender det fra Internet fænomenerne MySpace, Facebook og Twitter, er det tydeligvis tiltalende for den enkelte bruger at skabe sig en identitet på Internettet."
Kort om X's træk: - Det vil med X blive muligt at spille direkte imod en anden civil person, uden at skulle have den grundlæggende forståelse for kompleksiviteten bag spilbørserne. - Spillerne vil få medbestemmelse over indholdet af X via interaktive funktioner, såsom fora, chats og support grupper. Helt som vi kender det fra nuværende succesfulde ideer, som engagerer folk på nettet i øjeblikket - Almindelige Bookmakere acceptere væddemål på begge udfald, og opretholder en tilbagebetaling på under 100%, som vil sikre et overskud uanset udfaldet af væddemålet. Det er dog centralt, at det samlede satsede beløb er lig på hver side, eller inden for en vis procentdel af ligestilling. Dette vil ikke være et forbehold som X skal tage hensyn til. -
Derimod skal brugerne betale et fast månedligt, halv årligt eller årligt beløb
for, at benytte sig af alle X's funktionaliteter. Dette er gavnligt for
både småspillerne, der vil blive givet muligheden for at deltage i gratis
turneringer, og storspillerne, som vil undgå de store gebyrer, som de normalt
løber ind i, via deres høje indsatser. - X har ingen interesse i, at deres bruger taber penge eller bliver dårlige spillere - snarere tværtimod. Derfor kan vi uden problemer tilbyde en række services, som normale bookmakere ikke har mulighed for, uden det skader forretningen. Her tænkes eksempelvis på diverse analyse værktøjer, så brugeren løbende kan følge sine præstationer og meget andet. - X vil tilbyde en række sociale web applikationer, som aldrig før er blevet tilbudt af spilvirksomheder. Da applikationerne vil være med til, at fremme kommunikationen mellem vores brugere, vil det samtidig også medføre dannelse af flere sociale aspekter på vores webside; online identitet, omdømme, placering, relationer mm.
Dette var kort beskrevet og jeg har med vijle undladt at beskrive hvordan vi ville gøre og fx hvorfor vi ikke skal tage hensyn til nævnte forbehold. Hvis nogle af jer er, eller tidligere har været bruger af betting-siderne, må I vide at dette koncept er revoluterende.
I må meget gerne komme med feedback - forslag til hvordan man kunne starte det op - skaffe investorer - eller forslag til hvad I nu synes :) |
Hvor meget kapital estimere i at skulle bruge?