Jeg er begyndt at lege lidt med Summa Summarum for at se om det er programmet jeg ønsker at bruge til mit regnskab. Synes det virker rigtig godt. Men har dog lige et problem. Når jeg opretter en Vare skal jeg vælge en konto til køb, og en konto til salg. Til salg har jeg valgt konto 1000 Varesalg. Til køb har jeg valgt konto 55100 Varebeholdning (Vel det samme som varelager). Jeg kan se at priserne skal være uden moms og bruger derfor "fratæk moms" knappen på begge beløbende. Men det virker ikke ved Køb. Jeg kan se at der ingen momskode står ud for 55100 Varebeholdning. Dette undre mig, eftersom at når jeg køber en vare, har jeg da altid lært at den skal bogføres på Varebeholdning/Varelager og så på kreditorens konto. Så hvorfor er der ingen momskode ved Varebeholdning? Glæder mig til at høre fra jer. |
Varer i Summa Summarum
Hvis du vælger at bogføre dit varekøb på en varelager/varebeholdningskonto ved købet, skal du sætte en momskode på, hvis varerne er momsede. Det gør du i Kontoplanen: Stil dig på den konto, der skal ændres, højreklik og vælg "Egenskaber". God arbejdslyst. |
Hejsa Det er godt nok et stykke tid siden vi brugte dette program, men hvis jeg ikke husker meget fejl er det konto 2200 du skal bruge. Mvh Allan |
VVS artikler fra www.hedestoker.dk Kvalitet og god service.
Hvis du har brug for en kontoplan, som er bygget mere op som det traditionelle årsregnskab, kan du finde det på denne side (under Inlocos Standardkontoplan 2006 - jeg laver meget snart en ny for 2007): http://www.franciskaner.dk/about/arsregnskab-for-enkeltmandsvirksomheder/arsregnskabshæftets-bilag1/ Mange hilsner |
Altså skal der være en momskode på 2200 Vareforbrug, når man bogføre som jeg gør? |
|
|
Hvis du har tænkt dig at flytte varerne ved at kredittere 55100, så skal der være momskode på den, du flytter hen til. Men hvis du har tænkt dig at flytte varerne ved at kredittere en anden konto, f.eks. 55150 (det er en fordel, så kan du se den samlede varegennemstrømning) og denne konto IKKE har momskode på, så skal du heller ikke have moms på din driftskonto. Det vigtigste er: Du skal trække momsen fra én gang og kun en gang. |
Men lige et spørgsmål. Hvordan laver du en simpel postering på 2 konti? Altså når jeg skal flytte vareforbruget fra 55150 Varebeholdning, udgående vare og så op til 2200 Vareforbrug? Indtil videre oprettede jeg 55150 som en afstemningskonto og brugte så kassekladen til at lave posteringen. Men en kassekladde er vel egentlig kun til hvis den ene konto er Bank, Giro eller kasse. Så hvordan laver jeg en helt normal postering imellem 2 konti? Så vidt jeg kan se så er det fleste økonomi programmer bygget op sådan at man skal lave så få posteringer som muligt, og de fleste så bliver lavet automatisk når man opretter en faktura eller lign.. Men det er jo stadig nødvendigt med nogle manuelle posteringer. |
|