Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Deltidsmedarbejder søges til Webshop

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 13:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med-Amino'er 

Vi søger en semiteknisk medarbejder til vores webshop og håber, at I kender én der ville passe godt til os :-)



Vi er en familieejet butik og webshop i henholdsvis Liseleje og Hillerød. 
Vi har eksisteret siden 2007 og tæller nu en lille håndfuld piger i alle aldre, der maser os rundt på et nu alt for lille lager og har alt for travlt :-)
Vi søger en medarbejder 2-3 dage om ugen i Hillerød, der primært kan hjælpe os med at lægge nye varer på webshoppen.

Du vil derfor have ansvaret for, at fotografere varene, lægge dem online på shoppen med lagerstyring og skrive beskrivelserne.
Du skal helst have erfaring - eller i det mindste flair - for fotografiets kunst og alle dets tekniske faldgruber. Vi har udstyret - og håber, at du har knowhow'en ;-)

Derudover skal du kunne:

- Arbejde hurtigt og selvstændigt ved en computer.
- Arbejde i Photoshop til husbehov (primært beskæring og simpel fritlægning).
- Derudover er det selvfølgelig et must, at du staver godt og kan lide at skrive.
- Erfaring med Scannet platformen er et stort plus, men ikke en nødvendighed.

Da der selvfølgelig er perioder, hvor der kommer flere varer ind af døren, end andre - kan vi i samarbejde med dig, udfra dine evner, ønsker og ambitioner finde andre hatte, du kan have på, når der ikke er så meget at lægge online.

Hvis du er ordensmenneske, har vi næsten altid brug for hjælp til at dobbelttjekke om lagerbeholdningen stemmer overens med lagerstyringen.
Hvis du elsker at skrive, kan du hjælpe med at vedligeholde vores blog eller skrive vores nyhedsbreve.
Hvis du er en fotohaj, kan du få lov at tage lækre stemningsbilleder af produkterne, i vores skønne omgivelser. 
Har du grafisk flair, har vi helt sikkert også plads til dig og kan du programmere, tager vi også imod disse evner med kyshånd. Vil du hellere hjælpe på pakkeriet eller stå i fysisk butik, er det også en mulighed. 

Er det dig - eller kan du noget helt andet, som du mener vil kunne gavne os?

Så send en ansøgning og fortæl lidt om dig selv og hvad du kan, til Lone@lisen.dk

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)