Som det fremgår af overskriften, så vil jeg meget gerne have et nyt TV. Men det skal være et, der ikke ustandselig sender disse tåbelige madprogrammer.
Der er efterhånden ikke én kanal, og ét program, der ikke bliver befængt med udsendelser om madtilberedning.
På den anden side set, så kan disse programmer være lidt morsomme: Prøv at lægge mærke til de optrædende, der skal smage på den mad, der er blevet tilberedt af en eller anden 'ekspert'. De kryber altid sammen, stikker hovedet frem og bliver meget meget rund-ryggede, når de propper maden ind i munden. Bagefter siger de altid "uhmmm" og kigger op i loftet, samtidig med at de står og smasker. I den udvidede version, lukker de også øjnene.
Nå spøg til side, men jeg er altså træt af madprogrammer.
Mad-programmer er nu fantastiske - det er en fornøjelse at se, hvordan man tilbereder et måltid og få inspiration - at det så efterfølgende skal vurderes af folk, hvis mening er mig fuldstændig ligegyldig ... dét er spild af min tid og elektricitet.
Her vil jeg dog sige, at jeg endnu ikke er blevet træt af Gordon R. :-)