Hej Martin
Jeg har surfet lidt rundt på din side, og jeg vil give Simon ret. Den er lidt rodet, og jeg synes ikke, den virker så troværdig ... desværre.
Her er nogle ting, som jeg synes, du med fordel kan rydde op i, trimme og så videre.
* Ny fordeling af menupunkter - jeg forstår ikke som ny læser, hvor jeg er ved at klikke mig hen. Der er én, der skriver noget med et aktiv over artikler. Det kunne være en idé.
* Uddybning af råd om ernæring. Jeg synes, disse råd virker meget basic og ikke uddybet nok.
* Frem med dine cases - jeg vil se en case på forsiden, kunne klikke på vedkommende og læse om mirakler, jeg selv kan opnå
* Bedre billedkvalitet - og ud med billeder, der ikke afspejler en dansk kontekst.
* Der er mange forskellige skriftfarver - hold dig til maks 3, det andet virker forstyrrende
* Der er flere forskellige fonter, jeg mangler struktur over, hvornår de forskellige bruges.
* Jeg synes, det er rodet med brugen af hhv. fed, alm, kursiv og udelukket VERSALER
* Frem med produkterne - jeg kunne aldrig drømme om at købe noget, hvor jeg er nødt til at lave kundelogin, inden jeg kan se produkterne. Svesken på desken.
* Sørg for kontraster mellem teksternes farve, fx er gul på hvid klassisk utilgængeligt, det samme er mørkegrå på grøn.
* Skær ned på teksterne - og korrekturtjek. Der er en del kommafejl og fejl i sammensatte ord, fx er ernæringspakker, ansigtspleje og kundecenter alle ét ord.
* E-mailen til kontakt slutter på makeavision.dk, som er en side, hvor man sikkert kan blive forhandler af Herbalife. Det er også ok, men jeg synes, det vil virke mere troværdigt, hvis e-mailen sluttede på dinwellnessguide.dk. Som potentiel kunde gør det mig mistænksom, at det virker som om, at der ligger noget andet bag siden - det samme gælder, når første punkt i menuen handler om, hvordan man bliver forhandler.
* På siden står der nogle gange 'vi', andre gange 'jeg'. Personligt ville jeg tone 'vi' ned, og i stedet fokusere mere på 'jeg', nemlig dig Martin. Lad læseren lære dig at kende, så han eller hun får en relation til dig - og måske med tiden får lyst til at købe noget ... sæt et billede på af dig selv, fortæl om Manden Bag, fortæl om din mission - og har du selv en succeshistorie med Herbalife, ville det jo højne troværdigheden.
Det var et par ideer fra mig. Du kan skrive dig op til mit nyhedsbrev på www.mainplot.com, som faktisk næste gang handler om nogle af de ting, man med fordel kan rydde op i på sin hjemmeside for at blive mere 'lækker' og brugervenlig.
Held og lykke med den nye side :-)
/// Nina