Hvis du brænder for noget, kan du evt. lave en side med beskrivelse om det på din side, så vil jeg mene det bliver "hot" på den måde, hvis dine kunder kan se, at du går op i at støtte bestemte projekter. Jeg synes iøvrigt det er en glimrende win-win at bruge det i sin markedsføring, så bidrager det til noget positivt på flere måder.
Vi er 2 ejere, og støtter 3 ting fast. Min firmapartner er brasilianer, og vi støtter derfor et projekt i nordøst Brasilien, hvor man bygger små samfund og infrastrukturen op, så de selv har mulighed for at bygge på til en bedre tilværelse.
Vi begyndte for et års tid siden med at støtte kræftens bekæmpelse, og her i februar døde min far desværre af kræft, så der har jeg haft det inde på livet på den måde, og min bedste ven gennem det meste af mit liv, har lige fået konstateret kræft i halsen, så det er desværre kommet meget tæt på, og giver mig derfor endnu større mening end tidligere at støtte forskningen.
Så alt støtte kan være hot efter min mening, hvis du giver det lidt fokus på din hjemmeside, og evt viser hvorfor du synes det er vigtigt.