Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Investor aftale, ideer og tanker

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Dec 08
Indlæg ialt: 49
Skrevet kl. 02:39
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg er ved at lægge sidste hånd på min geniale plan, min første plan var at jeg ville være selvfinansierende, men efter grundige overvejelser har jeg besluttet mig for at finde noget økonomisk opbakning til projektet, så jeg slipper for at gå på kompromi med min ide og mig selv. Så hvis der er nogen som har noget erfaring og viden på området, vil jeg meget gerne høre om jeres tanker og erfaring med dette.

  • hvordan kan sådan en aftale se ud ?
  • hvor meget skal investor have for sin ulejlighed ?
  • nogle gode ideer til et sådant samarbejde ?
  • nogle gode råd ?
  • skal finde en mand eller dele den op i mindre bider

Mvh Caspar

Tilmeldt 28. Jun 07
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Caspar

Det er meget svært at give dig gode råd, da dine oplysninger er meget sparsomme. Det du skal/bør gøre, afhænger meget af en masse detaljer i din case.

Her er nogle spørgsmål, som du i første omgang kan bruge til at beskrive din case:

-- Hvilken industri er du i?
-- Er din idé/virksomhed skalérbar?
-- Hvor stort er dit markedspotentiale?
-- Hvor stort er dit omsætningspotentiale?
-- Er du på konsument- eller b2b-markedet?
-- Er din idé nem at kopiere?
-- Hvor meget kapital behøver du?
-- Kan en investor få x6-x10 i afkast af sin investering efter 3 år?
-- Hvad afhænger din idé/virksomhed af, for at kunne gennemføres?
-- Kan du stille personlig kaution hvis du kan nøjes med banklån?

Der er mange andre vigtige spørgsmål, men hvis du starter med at svare på disse, så kan vi tage det derfra.

Dbh. Aleksander

 

Tilmeldt 12. Dec 08
Indlæg ialt: 49
Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aleksander og tak for svar

Jeg er godt klar over at der mangler en del info og detaljer for at se et helheds billede.

  1. blandet landhandel: underholding - udvikling af produkter og ideer - formidling af viden
  2. pas
  3. Det er konstant voksende
  4. kæmpe stort
  5. konsument primært, men der vil også være b2b
  6. ideen som sån er umulig at kopiere den er skræddersyet til mig
  7. 500.000
  8. det burde ikke være noget problem
  9. mig - en god hjemmeside - fornyelse
  10. jeg hverken kan eller vil kautionere, investor er en del af planen

Så langt så godt :) håber at det hjælper lidt, det er meget vanskeligt at forklare fordi min ide er så meget anderledes end alt hvad jeg har set-hørt og læst om.

Caspar

 

Tilmeldt 14. Jul 08
Indlæg ialt: 116
Skrevet kl. 23:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er velkommen til at kontakte mig på kenneth@multi-revision.dk vedr. fremskaffelse af investorer. Vi har et netværk på 100 investorer der løbende modtager prospekter. Det koster dog et mindre beløb at få sendt noget ud til dem for vores arbejde med dette.

Skriv og vi kan aftale de nærmere detaljer.

Kenneth

Tilmeldt 12. Dec 08
Indlæg ialt: 49
Skrevet kl. 08:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

Det var ikke fordi jeg søgte en investor, dem skal jeg nok finde efter behov.

Det var mere for at få noget input om hvadfor nogle tanker jeg skulle gøre mig omkring mit tilbud og forventninger til dem og omvendt ?  Gode råd og tanker ?

MVH Caspar

Tilmeldt 28. Jun 07
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 09:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Caspar

Der findes mange kategorier af investorer. Du kan være ekstrem heldig at møde en "skør" business angel, som ikke stiller de store krav til din forretningsforberedelse og som blot giver dig pengene på dit glatte ansigt. Alternativt vil du møde en anden type investorer (som tegner sig for måske 99,9% af den tilgængelige venturekapital på markedet). Denne sidste type vil stille store krav til din forretningsforberedelse og det betyder som minimum, at du skal kunne svare rimeligt klart på alle vanskelige spørgsmål, som du bliver stillet.

Fra dine foreløbige svar at dømme er det min overbevisning, at du helt sikkert vil blive mødt med konkrete krav om proof-of-concept og proof-of-busieness. Der er ikke mange venturekroner i preseed/seed segmentet som du befinder dig i, og du vil derfor måske skulle opnå POC/POB før du får penge. Hvis det skulle lykkes dig at finde en interesseret investor skal du ud over en lang række avancerede terms, forvente at skulle afgive en større del af din forretning pga. den store risiko din investor vil påtage sig. Du kan dog godt regne med, at bevare majoriteten, men du skal vore opmærksom på, at de fleste term sheets ender med at tilgodese investoren således, at hvis du løber ind i problemer med selskabet, så tipper der fx. flere ejerandelse over på investorens side.

Mit bedste råd til dig i din situation er, at du modner dit projekt selv (med partnere) før du approacher eventuelle investorer. Og når du skal ud at pitche, så hav et gennemarbejdet stykke investormateriale med. Ellers tror jeg (læs: ved jeg), at det bliver meget svært.

Dba. Aleksander :-)

 

 

Tilmeldt 12. Dec 08
Indlæg ialt: 49
Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aleksander

Det var en ordentlig smøre ;) og jeg takker for dine input.

Eftersom jeg ved hvor mine svage sider ligger, så prøver jeg at alliere mig ud af dem ved at samarbejde og lytte til kloge hoveder.

Pt. er planen skrevet ned og jeg har fundet en som synes min ide er ligeså god som jeg synes, som gerne vil hjælpe med at lave og er god til at lave hele setupet, så ide kan præsenteres. 

Jeg har ingen problem med at dele indtjeningen med nogen, tværtimod er jeg stor tilhænger af at få flere forskellige typer og kompetencer involveret i min ide, for på den måde at få det bedste resultat og få en lærerig proces.

Jeg havde tænkt mig at lave 10 parter af 50.000 kr og derefter primært at finde investorerne inden for mit eget netværk og hvis jeg ser nogle personer som jeg ved ville kunne tilføre projektet nye dimensioner og opmærksomhed.

Nok er jeg ung dum og naiv, tilgengæld er jeg skide heldig og fyldt med gode ideer. Jeg er sikker på at det bliver det mindste problem at finde investorer, fordi at min plan er som den er og fordi at den skaber en masse opmærksomhed og muligheder.  

Jeg prøver bare at få lidt forståelse for hvilken handel jeg skal tilbyde de kære mennesker som vil invistere i mig og min ide, hvilke tanker og forholdsregeler jeg skal have?

Mvh Caspar

Tilmeldt 28. Jun 07
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 10:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Caspar

Jeg ville for det første lave meget mindre anparter, da det giver dig en del fleksibilitet mht. indgåelse af fx. partnerskaber, hvor du "betaler" med ejerandele.

Mht. hvilken handel du vil tilbyde, så er "standarden" vel, at du tilbyder X% ejerandel for DKK 500.000. De fleste investorer vil foretrække at få over 33%, da det vil give dem visse formelle rettigheder i selskabet.

Mht. tanker, så skal du mest af alt afgøre med dig selv, om dine interesser er sammenfaldende med en investors. Investor vil typisk gerne vækste selskabet meget hurtigt. Ofte på en måde, så der skal skydes yderligere kapital ind i selskabet. Hvis du ikke kan fremskaffe din del af denne kapital, må du typisk afgive mere ejerandel og måske miste majoriteten i dit selskab. Vil du være okay med det?

Mht. forholdsregler så kan jeg ikke nok understrege vigtigheden at, at du bruger nogle penge på en god advokat, med speciale og erfaring i investorforhandlinger. Jeg har gennem tiden set (og hørt) om en masse term sheets, som indeholder en masse spidsfindigheder, som er umulige at gennemskue, hvis man ikke har årelang erfaring i at læse disse. Term sheet er typisk noget investors advokater udarbejder og alle dine faldgruber findes i det konkrete term sheet.

Mvh. Aleksander :-)

 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)