Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan skaffes risikovillig kapital, når bankerne har lukket

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer/netværksvenner!

Jeg hjælper en lille enkeltmandsvirksomhed med den daglige administration. Desværre er virksomheden kørt fast i manglende likviditet for at kunne udvikle sig og vokse sig større. Der er et ganske godt ordreindlow - problemet er blot, at opgaverne er for store til den bestående kassekredit.

På grund af et ufordelagtigt forhold mellem indehaverens aktiver og passiver, er det ikke muligt at få banker til at yde den nødvendige udvidelse af kreditfaciliteterne - på trods af, at de giver udtryk for, at det kunne blive en god forretning.

Hvordan skaffer man risikovillig kapital til en virksomhed i vækst (hvis den altså fik lov)? og vi ønsker ikke at besøge de mørke gyder. Jeg har hørt om et begreb, der hedder "Business Angels". Er det eventuelt noget, der kan bruges?

Jeg ser frem til en god og konstruktiv debat om dette.

Med venlig hilsen

Lars Aalbæk-Nielsen

Talani - din virksomheds økonomiafdeling

Tilmeldt 12. Sep 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 13:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Helsingør
Tilmeldt 23. Nov 06
Indlæg ialt: 992
Fra  Hvorfor kan man ikke slette sin virksomhed fra Indeks? Skrevet kl. 14:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Århus C.
Tilmeldt 15. Oct 09
Indlæg ialt: 41
Skrevet kl. 15:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars,

Kan du komme det lidt nærmere hvad virksomheden beskæftgiver sig med og i hvor stort omfang virksomheden har brug for tilskud og måske også hvad virksomheden havde forstillet sig at tilbyde igen?

Evt. i en PM.

Mvh. Andreas Højbak /billigvoks.dk

Fra Århus C.
Tilmeldt 15. Oct 09
Indlæg ialt: 41
Skrevet kl. 15:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Peter har desuden ret, der sidder folk på Amino som har det omvendte problem.

Investorer som har penge i deres holdingselvskaber de gerne vil investere. Men de aner ikke hvordan de finder frem til de rigtige virksomheder, at komme pengene i.

Personligt leder jeg efter virksomheder med samme målgruppe som vores egen. Gerne hvor der kunne være en synergieffekt ved en evt. (penge) investering fx . ved at der også kan tilføjes knowhow, måske endda sammenlægge nogle markedsføringsaktiviteter eller byttetjenester med i handlen.

Mvh. Andreas Højbak /billigvoks.dk

Tilmeldt 1. Jun 08
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Overvejet factoring?

Tilmeldt 22. Jul 08
Indlæg ialt: 241
Skrevet kl. 06:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Talani:

Kære Aminoer/netværksvenner!

Jeg hjælper en lille enkeltmandsvirksomhed med den daglige administration. Desværre er virksomheden kørt fast i manglende likviditet for at kunne udvikle sig og vokse sig større. Der er et ganske godt ordreindlow - problemet er blot, at opgaverne er for store til den bestående kassekredit.

På grund af et ufordelagtigt forhold mellem indehaverens aktiver og passiver, er det ikke muligt at få banker til at yde den nødvendige udvidelse af kreditfaciliteterne - på trods af, at de giver udtryk for, at det kunne blive en god forretning.

Hvordan skaffer man risikovillig kapital til en virksomhed i vækst (hvis den altså fik lov)? og vi ønsker ikke at besøge de mørke gyder. Jeg har hørt om et begreb, der hedder "Business Angels". Er det eventuelt noget, der kan bruges?

Jeg ser frem til en god og konstruktiv debat om dette.

Med venlig hilsen

Lars Aalbæk-Nielsen

Talani - din virksomheds økonomiafdeling

 

Hej Lars.

Jeg har gennemført en række forløb med kapitalformidling, og kender området.

At få investering fra en privat investor (business angel) kan være en mulighed. Men du/I skal have Jer for øje, at det ikke er noget der løser virksomhedens akutte likviditetsproblem. Fra man starter på udarbejdelse af præsentationsmateriale (forretningsplan/prospekt), og til at man sidder i konkrete forhandlinger med én eller flere investorer, kan der nemt gå 2-3 måneder, da forløbet gennemgår forskellige faser.

Når man til en konkret investering i virksomheden, skal den samtidig omdannes til selskab, således at investoren ikke er afhængig af ejerens privat økonomi.

At få en factoring ordning med et finansieringsselskab, f.eks. SG Finans, Svea, eller andre, kan måske hjælpe virksomheden på kort sigt. Dog vil jeg kraftigt anbefale, at droppe factoring ordningen, så snart der er likviditet til det, da factoring sender et signal til kunder, der siger "vi mangler penge"!

 

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 08:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan leverandørerne være interesserede i at gå ind i problemtikken ? F.eks. med længere leverandør kreditter ? hvis de ønsker yderligere sikkerhed kan der stilles sikkerhed i faktureringen i stedet for den traditionelle og noget dyrere factoring.

De bedste hilsener

Italien Finn

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen!

Tak for de mange gode indlæg. Det er ikke helt nemt at hjælpe små virksomheder ud af en likviditetskrise.

Desværre tror jeg ikke, at factoring er vejen frem, da branchen fakturerer med 8 dage netto, og der er ikke det helt store problemer med at få pengene i kassen - gennemsnitligt måske lidt sent.

Det store problem for virksomheden ligger i at skaffe den nødvendige likviditet til en nødvendig ekspansion. Bankerne er meget lidt risikovillige sammenlignet for blot 18 måneder siden. De fokuserer meget mere på nøgletal end på forretningsmuligheder. Det skal naturligvis ikke være en undskyldning - blot en konstatering, men det har ikke gjort tilværelsen lettere.

Er der nogle af Jer, der har kontakt til væksthuset i region syd? - hvor finder man det? Jeg kunne forestille mig at tage en snak med dem.

Igen - tak så langt.

Mvh

Lars

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)