Hej alle sammen,
Er der ikke en SEO begynder eller SEO ekspert , som vil vise andre hvad vedkommende er værd ved få min hjemmeside på nr 1 i google ?
Jeg bliver verdens gladste mand, hvis du gør det gratis.. - men vil da også betale LIDT:)
Ja går det så går det jo
Jeg gør selvfølig reklame for dig på OpretAlt.dk..:)
JEg tror desværre du er en af de mange der har forståelse af at det der med SEO og den slags er bare noget med at kunne en teknik og så bliver man nummer 1 på Google nærmest uden at gøre noget.
Det er desværre langt fra tilfældet - For det meste er SEO 90% hårdt arbejde og 10% teknik og viden (fiktive tal, blot for at understrege min pointe).
Især på de søgeord du nævner lidt længere nede, så kræver det virkelig en stor indsats at lægge sig på så "brede" ord, som formentlig ikke vil være særlig effektive for dig. Hvis dit mål med SEO er at få konverteringer/salg eller gode interesserede brugere/besøgende ind på din hjemmeside, så er første skridt, at du kender lidt til din målgruppe, deres behov og hvad de søger efter på google og hvor de bevæger sig rundt på internettet.
Derefter kan der muligvis investeres noget tid eller penge i SEO arbejde, men da der oftest er kamp om de populære ord, så er det at betragte som et maraton-løb. Der er masser af andre som hele tiden forsøger at forbedre sig og derved kommer "før" dig. Du skal vinde tid på dine konkurrenter, men der er rigtig mange andre der kæmper for at ligge først, så det kræver en stor løbende arbejdsindsats at være blandt de bedste. Det gælder både i maratonløb som det gør sig gældende i SEO.
Hvis du dog blot vil ligge godt placeret hvor der ingen konkurrenter er, så kan det muligvis være du kan komme langt med en meget lille arbejdsindsats. Det svarer lidt til forskellen med at stille op i 7. klasses skoleløb i rødovre (svarende til et søgeord med meget lidt konkurrence), eller forsøge at vinde OL i marathon. Der er kæmpe forskel på hvor svært det er at vinde kampen og hvor meget arbejdsindsats/træning der skal til for at kunne blive nr. 1.
Jeg håber ikke disse analogier forvirrede mere end det gavnede, det er blot for at forsøge at slå den fejlagtige fortolkning fast. Det er ikke bare noget man "gør" fordi man lige kan eller har lyst. Arbejdet er tidskrævende og derved ofte dyrt.