Vi er på Kidznet.dk lige nu igang med et projekt som hører ind under vores "kidz"-koncept. Kidz-konceptet går egentligt ud på at afdække alle tænkelige områder som har med børn at gøre. Vi sælger jo i forvejen børnetøj, og lige nu er vi igang med at skabe en nyhedsportal med nyheder som omhandler børn. Idéen med nyhedsportalen har vi haft på tegnebrættet lidt tid, og nu er vi så igang med at bygge det hele op. Nu kommer humlen i det hele; Vi mangler overordnede emner! Emner på samme måde som nyheder.tv2.dk har politik, krimi, indland, udland, sundhed, osv. Vi er også selv nået frem til emnerne krimi, politik og sundhed, men vi syntes ligesom at der må være flere overordnede emner. Har i nogle forslag til sådan nogle emner? På forhånd tak :-) /Morten |
Jeg ville kraftigt overveje at droppe kriminalstoffet.... Jeg antager det overordnede mål er at sælge mere børnetøj? I den forbindelse primer i nok ikke forældrene til at gå ind og købe en lyserød sparkedragt, hvis i lige har bragt en historie om en pædofil, der går efter børn i lyserøde sparkedragter ;)
Der kan man jo så sige at man kunne vende den om... F.eks. bringe en historie om hvor mange børn, der kommer til skade pga. X og så "tilfældigvis" sælge et produkt i jeres butik, der sikrer mod X. Men der skal man træde varsomt, så man ikke kommer på tværs med markedsføringsloven og medieansvarsloven.