Hej alle,
I bedste stil med ikke at lave et ’dating’ indlæg, er dette mit forsøg på at lave et opslag, hvor jeg søger en partner til udvikling af fælles virksomhed.
For at starte med lidt information omkring mig selv:
Jeg har en højere handelseksamen, og er selvlært udvikler. Eftersom jeg besidder denne tekniske kompetence og viden indenfor webudvikling, mener jeg det vil være en klar fordel at benytte og derfor er det også dette område, som jeg ønsker at drive virksomhed indenfor.
Jeg er selv bosat i Århus, og det vil derfor være en klar fordel, hvis du geografisk ikke bor for langt væk. Jeg er til dagligt ansat hos en større kommunikations-virksomhed, men er netop startet på deltid, for at få mere tid til at udvikle og fokusere på forretningen.
Igennem de sidste mange måneder, har jeg brugt al min fritid på at udvikle en boligportal, dog endnu ikke lanceret. Jeg tænker dette kan være vores første fællesprojekt.
Jeg søger en partner, som kan give mig mentalt modspil. Jeg forestiller mig, at du kan tilføje drivkraft og være tovholder på det praktiske. Det er vigtigt, at vi er fælles om beslutninger, og deler det samme engagement for udvikling af virksomheden.
Jeg forventer, at du brænder ligeså meget for innovation som mig selv, og at du ikke er bange for at arbejde mange timer. Jeg kræver, at du kan holde deadlines og arbejde selvstændigt. Jeg kender personligt endnu ingen, der er døde af hårdt arbejde, og jeg mener at gåpåmod, er en faktor der kræves for at opnå succes!
Skulle det blive nødvendigt at investere noget kapital i virksomheden, forventer jeg at du vil gå imod dette med samme positive vilje, og indstilling som jeg selv.
Din baggrund er ikke alt betydende, men det er selvfølgelig et stort plus hvis du har noget erhvervserfaring indenfor web, økonomi eller lign.
Om 6-12 mdr. forestiller jeg mig, at jeg udelukkende arbejder med udvikling af vores virksomhed, og at vi har gang i ét eller flere projekter.
Finder du mit indlæg interessant, så lad os aftales at mødes over en kop kaffe. Skriv mig en mail på kristian@loevstroem.dk. Fortæl lidt om dig selv, hvad du kan bidrage med, og hvor du ser dig selv om 6 måneder. Jeg forestiller mig, at vi indgår en aftale, og sætter vores partnerskab på prøve igennem en periode.
Hvis du er i tvivl om vi deler samme engagement, så lad være med at spilde din eller min tid. Jeg ser frem til at høre fra dig :- )
Venligst
Kristian