Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til salg af virksomhedsandel. Udformning af aftale.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Herning
Tilmeldt 20. Jul 08
Indlæg ialt: 71
Fra  Webshipr.com Skrevet kl. 20:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Jeg står i øjeblikket overfor den situation at jeg skal sælge min andel af et selskab for et symbolsk beløb til den anden medejer i selskabet. Dette skyldes uoverensstemmelser om hvorledes driften af selskabet skal udøves.

Jeg vil gerne lave en aftale, der klar og tydeligt siger at jeg ikke længere kan gøres ansvarlig for selskabets hæftelser, aftaler mv. samt at jeg på ingen måde er ansvarlig for de øvrige ejeres indgåelser af aftaler på selskabets vejne.

DP og jeg ejer, som nævnt nedenfor, hver især 50% af selskabet. Jeg vil nu overdrage disse 50% samt alle andele og anparter til DP. VI står begge 2 som direktører i firmaet. Jeg vil dog gerne fratræde som direktør også, og dette skulle være muligt da vedtægterne siger at firmaet kan have 1-3 direktører.

Det jeg søger er et vågent juridisk øje, der kan spotte hullerne i det udkast jeg har lavet. Jeg vil ikke længere have noget med firmaet at gøre, eller kunne drages til ansvar for det.. da min kompagnon handler meget uetisk ind i mellem og på grænsen til det kriminelle.

Firmaets skyldige poster går i øjeblikket op med firmaets aktiver hvis de bliver solgt. Så firmaet kan i princippet betegnes som værende intet værd, hvis dette sker. Min kompagnon har dog, som jeg forstår det ikke intentioner om at betale kreditorer, men istedet hive pengene ud af selskabet og lade andre virksomheder stå med håret i postkassen på godt dansk. Dette kan jeg ikke stå inde for. 

Jeg ser frem til, og håber meget på, jeres hjælp.

 

Thomas

 

====== aftalen =========

 

Herning, 08 april 2010

 

 Aftalens parter er:

  

Txxx Axxx

 

i det følgende benævnt  TA

 og

 

xxxx xxxxx

Medejer af Mxxxx

 

i det følgende benævnt DP.


Aftalen

 

Det bekræftes hermed at DP overtager TA´s anpartsandel af Mxxxxxx ApS. Denne andel udgør 50% til en værdi af 62.500 kr. Denne overtagelse sker fra 08.04.2010. Anpartsandelen købes for 1 kr. kontant d. 08.04.2010

 

Alle hæftelser, samarbejdsaftaler, indkøb m.v. foretaget af den øvrige ejerkreds er fra dags dato TA uvedkommen.

 

TA fratræder fra dags dato som direktør for selskabet Mxxxxx ApS. DP fraskriver sig en hver ret til at gøre krav mod TA. Dette gældende aktiver, passiver, udeståender samt hæftelser i Mxxxxx ApS.

 

DP forpligter sig til at holde ekstraordinær generalforsamling og ajourføre vedtægterne for Mxxxxxx ApS, ved TA´s udtrædelse fra direktionen.

 

---

Dato og underskrift fra begge parter

 

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Jeg vil anbefale dig på baggrund af dit indlæg at hyre en advokat til udformning af aftalen, således du kan være helt sikker på, at denne også holder ved en tvist.

I modsat fald kan du læne dig op ad advokatens ansvarsforsikring.

Hilsen

Tonny

Tilmeldt 5. Dec 07
Indlæg ialt: 75
Skrevet kl. 09:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas

Jeg er enig i at du bør inddrage en advokat hurtigst muligt. Hvis du på nuværende tidspunkt hæfter personligt for en del af selskabets gæld, kan du ikke komme ud af dette ved at lave en aftale med den anden ejer af firmaet, da en aftale mellem to parter ikke kan have bindende retsvirkning overfor en tredjepart. Du bliver således nødt til at lave aftalen om ændring af dine hæftelser med de kreditorer du hæfter overfor.

Et andet punkt er din eventuelle pligt til at handle, hvis du er klar over at din forretningspartner har til hensigt at besvige firmaets samarbejdspartnere. Hvis du har en stilling som direktør følger der et vist ansvar med og der kan være et krav om at du griber ind og stopper din partners adfærd.

 

Mvh Kim

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)