Hej jimmy.
Et par gode råd, og det er virkelig venligt ment.
Til at starte med så er der nogen ting du klart er nød til at ændre på, og hvis disse ting ikke bliver ændret er der aldrig nogensinde nogen som helst af dine ideer der bliver til noget, og nu har jeg på den sidste uges tid set dig lave 10 tråde med forskellige ideer.
1.Forstå at en ide ikke er noget værd. Vi er alle kreative iværksættere, og vi for alle 100 ideer om dagen. Jeg har en kasse med 2-300 færdiglavet forretningsplaner, og jeg mener hver eneste af dem kan lave millioner. Men det handler ikke om ideen, det handler om at gøre den til virkelighed, og det er det som er svært. Et godt eksempel er denne tråd. en ide om dagen.
Det er simpelthen en amino der har valgt at vise sit overskud ved frit at fortælle om sine ideer, og ja det er blevet til 1 om dagen. Så du er altså ikke unik i at have mange ideer. Dine ideer er derfor heller ikke noget værd så længe de bare er ideer.,
2. vælg den ide du mener er bedst og brug 100% af din energi på netop den De har simpelthen ikke en chance sådan som du gør nu. Du kan ikke have 10 ideer og give dem alle sammen 10% af din opmærksomhed, og forvente de bliver en 100% succes.
Vælger du en af dem, og dedikere dig 100% til den, så er chancen 10 gange større end hvis du har 10 ideer.
Disse to områder er dine største fejl, og grunden til at dine ideer aldrig vil blive til noget.
Når du nu har valgt en ide så lav en omfattende forretningsplan hvor der virkelig bruges tid på den. Få et godt indblik i dit marked, dine konkurenter, dem der kan have gavn af produktet osv osv.
Hvis det er en opfindelse så få lavet et patent eller en brugsmodel. Vær opmærksom på at når du først har afleveret din ansøgning er din ide beskyttet i 12 måneder frem også selv om du ikke har betalt de 3000,- det koster for at søge om et dansk patent. Du vil sikkert have i hele verden, men med en dansk patent ansøgning afleveret er der ingen som kan søge om et patent i andre lande på samme ide.
Når du har gjort dette så er der kun en ting at gøre, og det er at fortælle gud og hver mand om din ide. Du skal ikke være bange fortælle om det hele, og jeg ville råde dig til at lave en meget detaljeret beskrivelse og smide den op her på amino. Ud over det så skal du glemme alt om hemmeligholdelses aftaler da de kan være grunden til din ide aldrig bliver virkelighed.
Dette er kun en grov vejledning til den vej du skal gå, men følger du denne istedet for den du er på nu vil du med garanti have større chance for at få en ide til at blive virkelighed.
Jeg vil desuden råde dig til at følge med i thorborgs talkshow hvis du ikke allerede gør det. Du kan finde det på www.thorborg.tv
Har du ikke har lyttet før så tag dem fra enden af og gå alle sammen igennem.
mvh
kristian