For at begrænse min risiko omkring handel med produkter, vil jeg have oprettet et ApS.
Jeg planlægger at oprette et nyt ApS, da jeg ingen skattemæssig fordel har af at lave en skattefri virksomhedsomdannelse og heller ikke har specielle kontraktlige forpligtelser der skal føres videre.
Jeg vil egentligt gerne fortsætte min enkeltmandsvirksomhed ved siden af, for 1) løbende at kunne lægge abonnementer, betalingsaftaler m.v. over i ApS'et, og 2) at kunne videreføre noget af mit konsulentarbejde i enkeltmandsvirksomheden, da dette har meget lidt at gøre med selve handelsdelen.
Mit spørgsmål er derfor: Er det muligt at eje både et Anpartsselskab og en enkeltmandsvirksomhed?
Og i givet fald, kan man registrere ApS'et med det samme virksomhedsnavn som enkeltmandsvirksomheden?
Jeg kan ikke lige se ideen i at du vil drive begge på samme tid - men Jo, det er muligt. Du bliver jo bare direktør og eneanpartshaver i selskabet - No problem.
Navnemessigt må du godt kalde dem det samme. Det er ikke helt efter bogen om firmanavne men dog set adskillige gange før.
Det kan man godt, men der kan opstå problemer med SKAT i.f.m. begrebet "rette indkomstmodtager", hvem der reelt er modtager af eks. honorarer m.v..
Herudover er der også en problemstilling, hvis enkeltmandsfirmaet og ApS'et "handler med hinanden, idet der her kan opstå mistanke om at "flytte" indkomster fra en beskatningsform til en anden, eks. fra enkeltmandsfirmaet til ApS'et.
Tak for alle de hurtige svar. De er meget brugbare.
Jeg forestiller mig nu at efter ApS er oprettet, holder jeg hver virksomheds kunder og opgaver helt adskilt og undlader handel mellem dem. Senere vil jeg nok lave enkeltmandsvirksomhedens navn om, for at der bliver helt rene linier.