Kære Alle.
Først og fremmest mange tak for alle jeres svar og bemærkninger. Jeg kan ikke helt komme mig over dette forum, som i mit tilfælde har været til utrolig stor hjælp i denne opstartsfase.

Jeg synes det har været rigtig sjovt at følge udviklingen i afstemningen. Kardemomme fór ind på en klar første plads, men nu har den og PangDang lige mange stemmer.
Mine egne overvejelser om de tre mest populærer navne har været:
1 - Krusemynte - min Mor fandt på det. Jeg kan godt lide det fordi det er lyst og det knaser lidt når man siger det. Det er "crispy" for at ty til det engelske. Men jeg synes det forpligter, da jeg som kunde selv ville forvente "en lys, sød og mild butik". Den henvender sig heller ikke meget til drenge. Måske helt små, men ikke en beskidt krudtugle på 5.
2 - Kardemomme - den mørke pendant (!) til Krusemynte. Jeg synes ordet ligger rigtig godt i munden og jeg synes det rent grafisk er meget ... ja ... smukt ligefrem. Jeg forestiller mig det skrevet med lidt rødguld/bronze agtige bogstaver. Men igen, det forbindes med noget mørkt (Røvere er ude om natten), eller noget ligefrem eksotisk (Indisk Mad). Der er enten en stemning eller en duft relateret til navnet, og jeg synes det er alt for mange præsumptioner at prøve at leve op til.
3 - PangDang - jamen, det bliver nok vinderen, hvis der ikke komme noget andet genialt indenfor de næste par dage. Der er ingen der kan være 100% forudindtaget overfor sådan et navn. Det henvender sig til begge køn, hvilket jeg ser som meget vigtigt. Det kan, ifølge min overbevisning, være en meget stilren butik med minimalistiske forhold, eller det kan være den fulde palet med farvede tapet og kulørte lamper. Jeg hælder nok mest til det sidste. Selvom tøjet bliver rimeligt "eksklusivt", så er det ikke min intention at kunden skal føle at hun skal hjem og skifte tøj inden hun kommer ind.

Men jeg lader afstemningen stå lidt endnu.
Mvh,