Når man har et enkeltmandsfirma og bruger egen bil i firmaet, er det så nødvendigt i kørebogen at taste km tæller ind? Eller kan jeg nøjes med dato, start adresse - slut adresse og hvor mange km jeg har kørt? På forhånd tak for svar. |
Kørebog
- 1
Hej, Du skal gemme dato, km start og slut samt start og slut adresse. |
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Ifm med en andet indlæg: Fri bil og kørepenge har jeg været i dialog med Skat. Skat har meget klart tilkendegivet, at 60 dages reglen kun gælder hvis man er lønmodtager og ikke selvstændig i et enkeltmandsfirma som beskrevet ovenfor. Hvis man er ansat i sit f.eks. ApS gælder 60 dages reglen, men ikke når man er "sin egen herre" (Som damen hos Skat udtrykte det) som selvstændig i et enkeltmandsselskab. Men det er i modstrid men tilbagemeldingen ovenfor. //Jan |
Jamen jeg kan gentage som sagt tidligere at det er noget sludder der bliver sagt. Dette er jo et ganske godt eksempel på at man skal passe meget på med at bruge Skat som rådgivningscenter. Hvis du bare fulgte/følger disse anvisninger og så efterfølgende bliver mødt med en skattesag hvor man anser dig for omfattet af 60 dages reglen ja så kan Skat falde op og ned på hvad der måtte være blevet sagt telefonisk. Du kan ikke gøre erstatningsansvar gældende overfor Skat eller påberåbe dig andet. Når du ikke har det på skrift kan du jo ikke dokumentere det. Bed dem du har talt med i Skat om at forklare dig hvad i loven/praksis, evt. deres egen ligningsvejledning, de bygger dette på. Så kommer sandheden helt sikkert frem: At man som erhvervsdrivende ikke kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til sig selv men i stedet kan foretage fradrag efter satserne, men at dette fradrag opgøres efter reglerne i ligningslovens § 9B. Dvs. den såkaldte 60 dages regel finder også anvendelse. Spørg dem eksempelvis om hvordan du skal forstå det der står i Skats Ligningsvejledning A.F.3.3.3 som omhandler selvstændige erhvervsdrivende:
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Betyder dette også kørsel med pakker til posthuset er underlagt 60-dags reglen? Hvis ja, hvordan skal man så gøre det så kørslen bliver regnet erhvervsmæssig? Syntes det kan virke urimelig/forkert hvis en sådan kørsel ikke kan blive regnet som erhvervskørsel. |
Mvh/Kjeld
Har du set den nye alu løbecykel fra Puky?
Det har jeg faktisk set eksempler - konkrete sager på - som mindede lidt om. En sag jeg førte hvor en vogmand som ikke måtte have sin lastbil stående på sin bopæl. Derfor stod den på en rasteplads hvor han også havde diverse remedier. Landsskatteretten sidestillede rastepladsen med et arbejdssted og fandt at kørsel mellem hjemmet og rastepladsen var underlagt 60 dages reglen. Det kunne Landsskatteretten gøre med udgangspunkt i bemærkningerne hvor man nævner forskellige steder, herunder posthus. Når det så er sagt så har jeg aldrig set afgørelser eller lignende hvor man har anset en mand omfattet af 60 dages reglen som følge af kørsel mellem posthus og hjem og jeg ville personligt se flot på det for ja det ville virke urimeligt og forkert. Personligt har jeg iøvrigt en formodning om at 60 dages reglen vil blive afskaffet og det bygger jeg på drøftelser med en kollega som er tæt på lovapperatet. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann