Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Patent eller brugsmodel?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Vojens
Tilmeldt 14. Sep 08
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 11:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Vis man har en ide som bruger andre eksisterende produkter, men som man ikke mener er set sat sådan sammen og brugt sådan før, hvad skal man så søge? Patent eller brugsmodel?

F.eks. vis man byggede modeller af ispinde og lim, hvor selvfølgelig ispindene og limen er set før, men modellerne er den nye ide

Tilmeldt 9. Feb 07
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Et umiddelbart svar er begge dele - eller ingen af delene! Det afhænger af produktet. Jeg kan ikke helt se hvad du tænker på, men hvis man alene interesserer sig for udseendet af et produkt, så er design-beskyttelse en mulighed (i gamle dage hed det mønsterbeskyttelse).

Mht. produkter der er sammensat af kendte elementer, så kig på mit tidligere indlæg, her: indlæg.

Det ovenstående er et debatindlæg og hverken kan eller skal opfattes som et forsøg på rådgivning. Mvh Henrik Heile Christensen

 

Tilmeldt 21. Feb 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Et patent er langt det "stærkeste". Man kan altid ansøge patent - men det er ikke sikkert man får det. Husk, patenter o.lign. er ingen sovepude for fremgang af ens produkt. Hindrer blot andre i at sælge det samme. Se under BELCODAN på frelancer.

Tilmeldt 7. Nov 08
Indlæg ialt: 566
Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

BELCODAN:

Et patent er langt det "stærkeste". Man kan altid ansøge patent - men det er ikke sikkert man får det. Husk, patenter o.lign. er ingen sovepude for fremgang af ens produkt. Hindrer blot andre i at sælge det samme. Se under BELCODAN på frelancer.

 

Du kan også sætte støtte hjiul på din bil ?

 

!. har det opfinder status?

DA både hjul og bil er opfundet er der jo ikke noget nyt i det!

Men hvis du bruger nogle specielle beslag som gør dit at støtthjulene kører specielt godt , kan disse patenteres...  

Du patenterer typisk ikke hele din opfindelse men de enkelt dele som gør di produkt unik...

Typisk er der flere patenter på samme  "beslag" !

Et patent sikrer din del af opfindelsen som du mener vil vanskeliggøre andre i at lave det samme produkt uden at de må bruge de dele du har patenteret.

Men jeg tror ofte at det vil være muligt at omgåes disse patenter,!

Undersøgelse om det er patenterbart koster vist 10.000 jeg jkan ikke huske den årlige omkostning ..

Mønsterbeskyttelse betyder at hvis du har lavet  et unikt design feks logo kan dette sikres mod at andre napper det med en mønsterbeskyttelse,

vh preben

 

 

 

 

 

Tilmeldt 24. Sep 08
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 23:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Preben

Der ser ud til at være en smule rod i dit indlæg om forskellige rettigheder, samt lidt forvirring om dine begreber:

En bil med støttehjul, det er da NYT, ik? (men måske hverken særlig praktisk eller særligt salgbart)

En Fiat 500 påsat sønnikes støttehjul fra cyklen? Nej, det har nok ikke OPFINDELSESHØJDE

Men en Fiat 500, som har fået et nyt understel, der har to træk-hjul under sig og så et letløbende side-hjul på hver side af bilen, hvilket samlet set stabiliser konstruktionen og nedsætter friktionen, samt fjerner masse og dermed kan nedsætte benzinforbruget, det er måske nyt og kan have opfindelseshøjde.

Dvs. kombinationer af kendte elementer kan helt klart som udgangspunkt godt patenteres. Det er blot vigtigt hvordan de så er tilpassede i forhold til hinanden.

En overordnet ide, som er ny og har opfindelseshøjde i sig selv, dvs. som ikke er en kombination af kendte opfindelser, men er ny i sig selv, en primær opfindelse, kan også godt patenteres, også på idestadiet og uden prototype

Opfindelser, dvs. som har teknisk relevans, såsom et apparat eller en ny proces eller et nyt materiale eller lignende, kan der ansøges om patent for, hvis der helt klart er opfindelseshøjde, ellers findes der lande fx. DK og DE, hvor man kan søge brugsmodel, hvis denne opfindelseshøjde er meget lille. Der indleveres skriftlig beskrivelse af teknikken, tegning, der illustrerer opfindelsen og funktionen, og krav, der beskriver det nye ved opfindelsen. Myndigheden skal ved patent derefter på baggrund af en søgning blandt kendt teknik tage stilling til om opfindelsen er ny, har opfindelseshøjde, er industriel anvendelig og kan eftergøres (kopieres) af tredjemand ud fra det beskrevne. Ved brugsmodel bliver en sådan søgning kun aktuel, hvis der er nogen, som anmoder om at den bliver efterprøvet, fx. en selv.

Mønsterbeskyttelse eller design kan registreres som sådan for udseendet af et produkt, der indleveres foto og/eller tegning eller 3D angivelse af udseendet, evt. i farver.

Varemærker (trademark) kan registreres hos myndigheden, og dækker firma- produkt- og organisations-navne, og/eller symboler.

Ophavsretten dækker uden registrering kunstneriske frembringelser, såsom musikstykker, koncepter til TV-shows, spil, software-kode i sig selv, forretnings-koncepter og lignende.

Du kan ikke hos en myndighed (fx. PVS) få undersøgt om en opfindelse er patenterbar uden at indlevere denne som patent, men de foretager gerne nyhedsundersøgelser, hvor de bare IKKE tager stilling til, om det er patenterbart. En sådan patenterbarhedsvurdering kan du få foretaget hos os, www.ideatech.dk, inden du indleverer patentansøgning, eller hos en patentagent. Du bestemmer selv, hvor meget din søgning skal koste, hos os koster det per time 1400 DKK ex. moms, og det er klart, jo flere timer, desto bredere søgning. Der er ingen årlige omkostninger. Eneretterne koster noget bl.a. i årsafgifter, det gælder også patentansøgninger.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har flere spørgsmål...

med venlig hilsen

 

Tilmeldt 7. Nov 08
Indlæg ialt: 566
Skrevet kl. 01:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg var nu ikke trådstarterSmile

Og prøvede bare at svare ud fra det jeg vidste men trådstarteren er sikkert glad for dit fyldestgørende svar...

preben

Fra Ludvigsen
Tilmeldt 25. Oct 09
Indlæg ialt: 373
Fra  LudvigsenPatent LudvigsenPatent - Vi beskytter din OPFINDELSE Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja begge er muligt, vi, www.eneret.dk har erfaring med begge.

Opfindelser, dvs. som er teknisk nyskabelser, såsom et apparat, en proces eller et nyt materiale, software, apps eller lignende, kan der ansøges om patent eller brugsmodel på.

Det gælder alle lande for et patent, mens f.eks. Tysland og Danmark også tilbyder en brugsmodel beskyttelse udover patentbeskyttelsen.

Opfindelseshøjden er kravet til patentet, men - et lavere krav - frembringelseshøjden er kravet til en brugsmodel.

Opfindelseshøjden betyder væsentlig adskillelse i forhold til kendt teknik. 

Frembringelseshøjden er kravet til brugsmodellen, dvs, tydelig adskillelse i forhold til kendt teknik. 

Myndigheden skal ved en patentansøgning på baggrund af en søgning blandt kendt teknik tage stilling til om opfindelsen er ny, har opfindelseshøjde, er industriel anvendelig og vil virke ud fra det beskrevne.

Myndigheden skal ved en ansøgning og prøvning af en brugsmodel på baggrund af en søgning blandt kendt teknik tage stilling til om opfindelsen er ny, har frembringelseshøjde, er industriel anvendelig og vil virke ud fra det beskrevne.

Bemærk, at det ikke kan brugsmodel beskyttes metoder og processer, i så fald skal de beskyttes ifb. med et apparat, en maskine eller et procesanlæg.

Ved brugsmodel er en søgning dog kun aktuel, hvis der anmodes om at den bliver prøvet, tredjepart eller en selv (ansøger) kan selv bede om prøvning.

Ellers se www.eneret.dk for flere råd om beskyttelse af en opfindelse.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)