Hej Amino Jeg vil gerne opfordre Amino til at blive mødestedet for iværksættere og studerende. Rigtig mange studerende producerer god og brugbar viden uden denne viden nogensinde kommer samfundet og virksomhederne til gode, og mange studerende vil sætte pris på at få lov til at komme ud fra skolen og samarbejde med virksomheder. I har i forvejen en stor kontaktflade til iværksættere med et behov for hjælp - derfor ville det være oplagt at lave et mødested hvor studerende som skriver specialer og kandidatafhandlinger kan møde virksomheder som har et reelt behov for hjælp. Jeg er klar over at der allerede findes sider som kan lidt af ovenstående, men de er helt grønne uden kontakt til hverken virksomheder eller studerende.
|
God ide, Martin
Jeg har selv 3 gange haft stort udbytte af at have studerende til at arbejde med et konkret projekt. Jeg ved der findes udbudsportaler på de enkelte læreanstalter, hvor virksomheder og studerende kan finde hinanden men hvis det nu på en eller anden måde kunne lade sig gøre at samle disse opgaver/udbud på Amino - ja lidt på samme måde som "freelancer" er lavet - så kunne det blive en succes tror jeg.
Med venlig hilsen: Jesper Boesen Nielsen