Først vil jeg starte med at ønske alle et rigtigt godt nytår.
Sagen er den at jeg i øjeblikket selv er studerende, og derfor på egen krop mærker hvad det vil sige at leve indefor de rammer et mikrobudget tillader.
Grundtanken omkring sitet er skabe et åbent forum for folk der er i samme situation. - At få mest muligt ud af de midler der er tilrådighed.
På den korte bane er der måske ikke udsigt til en hurtig økonomisk gevinst ved at lave sådan et site, men den rette markedsføring burde der være grundlag for en rimelig stabil søgning inden for dette.
Hvad tænker I omkring dette? Er det ren utopi og unødig spild af god energi og kræfter?
Jeg tror helt klart der er brug for sådan en side, hvis ikke den allerede eksistere, hvilken jeg mener der gør men vist ikke helt som du forslår det, ved der er en side for enlige forældre bla. med masser af sparetips, madopskrifter osv..
Hvis du får bygget sitet ordentlig op fra starten, er der direkte adgang til Go aften Danmark og Aftenshowet, samt artikler i alle mulige gratisaviser og blade.
Du kan regne med en stor eksponering på uddannelsesstederne og hermed er grunden lagt for reklameindtægter.
Sitet vil have en i løbet af kort tid have en stor annoceværdi - så kom ud over stepperne!
Så skynd dig igang, inden et bladhus hugger idéen.
http://www.onlinerabat.dk/portal/ er det tætteste jeg har fundet på din idé. Men den er bare generel og henvender sig ikke direkte til studerende. Hvis du laver en side, målrettet de studerende, har du pludselig et åbent marked på 300.000 SU modtagere! Det er da ikke så ringe endda.
Der ud over tror jeg det kunne være fedt at få lavet nogle artikler med gode råd om økonomistyring, økonomiske faldgruber som SMS-lån og den slags. Et tv-program som Luksusfælden på TV3 har nogle af de samme elementer, og der kan du måske også stjæle lidt. Disse elementer ville være med til at give siden noget seriøsitet i forhold til et rent forum.
Sikke en masse respons på så kort tid .. og så endda en lørdag aften.
jeg har luret lidt rundt omkring på nettet, og syns ikke umiddelbart der er andre der har berørt netop denne niche.
I mine øjne kan et sådan site "drejes" i mange retninger, hvis blot man forstår at lokke brugerne til.
Ideen omkring "økonomistyring for dummies" er vist mest sigende - og kunne let være overskriften på projektet.
Ydermere kan man kombinere det med hele aspektet at flytte hjemmefra, hvilket jeg selv husker som en stor udfordring. Dengang ville jeg i hvert fald have værdsat et site, der kunne have sparet mig for et par halvpinlige opkald til mor :-)
God idé, men jeg ville vælge en langt mere catchy overskrift til dit projekt. "Økonomistyring for dummies" er alt for kompliceret om du vil, og ligger ikke særlig godt i folkemunde.