Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kunde kræver aftale ophævet og delbetaling tilbage

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Dec 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 18:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg står i den uheldige situation at jeg har en rigtig "besværlig" kunde.

Jeg programmerer it-løsninger, og har udviklet et system for ham. Da han ikke selv ønskede at nedfælde en konkret og præcis kravspecifikation for projektet, udarbejdede jeg en for ham ud fra de ønsker jeg fornemmede han havde, og som han godkendte.

Jeg har nu udviklet systemet (og som aftalt modtaget en delbetaling under dette forløb) men kunden er slet ikke tilfreds med hvordan systemet er endt op, selvom det selvfølgelig følger kravspecifikationen tæt (da jeg jo selv har skrevet denne!). Han er så utilfreds (har så mange ændringskrav at der stort set er tale om at jeg, hvis det skal leve op til hans nuværende krav, skal starte helt forfra) at han nu kræver de allerede betalte penge tilbage og aftalen ophørt.

Jeg har ingen direkte kontrakt på ham (og han heller ikke på mig) andet end den e-mail korrespondance vi har ført.

Han truer med at "pudse" advokat på mig hvis jeg ikke tilbagebetaler pengene i løbet af 8 dage.

Jeg synes selvfølgelig ikke at han har krav på tilbagebetaling (snarere vil jeg mene at jeg har krav på de resterende penge). Det skal siges at systemet ikke er 100% klart, men omkring 90% for at han havde mulighed for at få lavet noget smårettelser til sidst - jeg er normalt altid meget large med tilrettelser.

Det er grundet disse uoverensstemmelser draget i langdrag. I følge aftalen skulle betaversionen stå klar ultimo april 2009, hvilket den også gjorde - men endelig version skulle stå klar ultimo juli 2009 hvilket den så ikke er.

Hvad siger I til min uheldige situation?

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 18:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hvis du har den udarbejdede kravsspecifikation og du har sendt den per mail og har kopi og eller en underskrift fra ham, så tag du bare hans trusler helt roligt.

Det er vigtigt du sætter dig ned og skriver alle de ændringer ned han ønsker som er udover det han har accepteret.

Du kan skrive et pænt brev til ham.

Kære xxxxx

I forbindelse med dine manglende delbetalinger af projekt xxxx, skal jeg hermed venligst anmode om at de sidste rater bliver indbetalt inden 14 dage fra dato. Beløbet forfalden til betaling er kr. xxx.xxx inkl. moms. Der tages forbehold for renteberegning fra forfalsdato.

Det er med beklagelse der er uoverensstemmelser i projektet, men det ændrer ikke på det faktiske forhold, at min virksomhed har udført de pålagte opgaver i henhold til aftale.

I ethvert projekt så gælder det, at alle ændringer forskyder afleveringen af projektet, og det er det der gør sig gældende her.

Jeg ønsker selvfølgelig vi finder en god løsning for begge parter, men jeg ser mig ikke istand til at honorere et krav om tilbagebetaling, da jeg kun har udført opgaverne i henhold til instruks fra dig, ligesom jeg stadigvæk har en del penge tilgode for allerede udført arbejde.

Skulle vi mod forventning ikke kunne komme overens omkring projektet og økonomien i dette, så må vi naturligvis hver især gøre brug af juridisk bistand og så forhåbentligt løse tingene den vej.

----------------------------------

På den måde giver du har besked på at hvis han pudser en advokat på dig, så er der et modkrav på vej.

Men vend det lige med en rådgover eller advokat inden. De kan nås i morgen :-)

 

God vind

 

Køb ren argan olie her

Fra Aarhus V
Tilmeldt 16. Jul 07
Indlæg ialt: 347
Skrevet kl. 05:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Delvist enig med Lagerslag123, tag sådanne trusler fuldstændig rolig, og skriv et stille og roligt brev / email til ham, jeg ville dog undlade den juridiske del af brevet, da det typisk bare lægger mere "brænde" på "bålet".

Jeg ville i stedet vedlægge kopier af de mail/mails hvor han accepter kravspecifikationen, så han kan se at han har accepteret projekts omfang og funktioner.

 

Ellers held og lykke med ham. :)

Mads Madsen

Tilmeldt 17. May 09
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Jeg er godt klar over, at dette er et gammelt indlæg, men jeg er nu netop kommet i præcis samme situation.

Hvordan endte denne historie?

På forhånd tak

Pede

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)