Som jeg ser det vil du have et overskud på 360.000 kr. om måneden. Formentlig mindre da du nok også har andre udgifter i virksomheden. Du vil komme til at svare topskat af hele dit overskud i kraft af din lønindtægt, og når du samtidig siger at du ikke har behov for at få penge udbetalt fra virksomheden så vil det være oplagt at du går i virksomhedsordningen, og opspare så meget som muligt til 28% beskatning.
Alternativt bør du overveje at indskyde nogle af midlerne på en ratepension o.l. Du kan indskyde op til 30% at dit virksomhedsoverskud som engangsindskud uden at skulle forpligte dig for de kommende år.
En anden løsninger er at du kører i selskabsform og får udbytte fra selskabet op til bundgrænsen i stedet for løn. Evt. kan dette ske ved at du starter op i personligt regi. Opsparer noget overskud i virksomhedsordningen for så senere at lave en skattefri omdannelse til selskab hvor du vælter det opsparede overskud (den udskudte skat) over på de anparter du får i selskabet.