Jeg er en ung mand på 18 år som planlægger at starte en webshop. mine interesser ligger primært indenfor computer og andet elektronik samt herremode(kosmetik, accessories m.fl.)
Jeg har desuden leget med tanken om at starte en webshop tiltænkt studerende hvor de kan købe ting til studiet (lommeregnere, skriveredskaber, mapper osv. osv.)
Jeg håber at i kan komme med nogle idéer til hvilke(t) produkt(er) jeg evt. kunne fokusere på.
Det skal nævnes at jeg lever på SU, og derfor ikke har den store startkapital. Af denne grund skal det nok være ting i den billige ende.
Elektronik kræver en stor kapital, medmindre du finder en niche.
Jeg vil anbefale dig noget voks. Det er nemt at komme af med, der er mange som bruger det. Hvis du har interesse i det, så send en mail til Casperblom@live.dk. Så kan jeg hjælpe dig med det hele :)
Måske skulle du starte med at tage udgangspunkt i noget du interesserer dig for, hvorefter du tjekker konkurrenterne. I forhold til startkapital kan man med nogle ting anvende dropshipping og derved spare en masse penge og risiko. En anden ting du nok skal tage stilling til er hvad du rent faktisk vil opnå. Vil du tjene mange millioner skal du sende mange pakker, er du klar til det?.
Mit bedste forslag i den situation du er i nu er at se på hvad konkurrenterne ikke gør, eller om du blot kan gøre det bedre end dem. Hvis ikke ville jeg putte ideen i skuffen indtil du har større kapital, og et snorlige koncept:) - held og lykke!
Fedt at du har planer om at kaste dig ud som iværksætter!
Gå efter dine interesser! Husk at der skal være en "rød tråd" i din webshop: Der er ikke noget mere utroværdigt end butikker der sælger ting der ligger langt fra deres hovedområde "bare" fordi at de ligger inde med et stort parti af et eller andet skrammel
Det er svært for andre at sige et specifikt område som kunne være attraktivt at starte noget op på, da det også kommer an på dine egne interesser, kapital osv..
Tror det bedste du kan gøre er at lave en liste over alle tænkelige ting der interesserer dig, eller som du har noget viden omkring... Også undersøg markedet, find ud af hvor mange konkurrenter der er på det pågældende marked og hvad det kræves af startkapital osv. Så har du selv lavet en liste over hvad der er attraktivt for dig.