Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SEO tip 2: Valg af domæne

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5907
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,8 stjerner givet af 12 person

Introduktion
Når du skal vælge et domæne navn, så er der en masse ting du bør tage stilling til. I dette indlæg prøver jeg at belyse nogle af disse ting. Dette indlæg er også overvejende min egen personlige mening, så det skal endelig ikke tages som en rigtig/forkert liste. I skal nærmere betragte det som en liste, med ting man skal tage stilling til når der skal handles med domæner :-). Det er således ikke vigtigt for mig at i er enige i det jeg skriver :-). I er i øvrigt også meget velkomne til at komme med andre synspunkter i tråden her.

Aller først så står TLD = Top Level Domain. I denne sammenhæng, så kan det betragtes som "Endelsen" på et domæne, altså  om det er et .com, .dk eller .nu domæne.

Valg af domæne TLD
Har du et dansk website, så sigt så vidt muligt efter et .dk domæne. Forventer du allerede fra starten af at udvide til flere lande, så indkøb .com domæne.
Jeg har bemærket at .gov domæner ranker godt i Google (eksempelvis er flere PR10 sites bygget på .gov-domæner).
Vedrørende .gov domæner så er det er kun officielle myndigheder i USA der kan registerer et .gov-domæne. Grunden til de relativt mange PR10 sider, kan skyldes at Google vitterligt betragter et website på et .gov domæner som et bedre website. En anden forklaring kan være at indholdet på .gov domæner er af meget høj kvalitet, og da indholdet netop er fra de officielle myndigheder, vil andre websties i samme kategori, automatisk linke til det.


Andre TLD domæner end .com og .dk
Selvom jeg i forrige afsnit anbefalede at man holdte sig til .com eller .dk domæner, så er der jo en masse andre muligheder. Der er ikke særlig stor konkurrencer (danske ord) på eksempelvis .nu domæner (dem har jeg selv nogle stykker af), så her er gode muligheder for at købe nogle rigtig gode domæner. Joker.com er i øvrigt rigtig godt værktøj til at finde og købe specielle TLD domæner.

Domæne til website som skal lanceres i flere lande
Har du et website på flere sprog som skal lanceres i flere lande, så vil jeg igen klart anbefale dig at bruge et .com domæne. Spørgsmålet er så om man skal bruge en mappe struktur som eksempelvis domain.com/dk, domain.com/uk eller subdomæner som dk.domain.com, uk.domain.com? I langt de fleste tilfælder ville jeg vælge subdomæne løsningen. Primært fordi du har mulighed for at have en fysisk webhost til hvert subdomæne i hvert af de respektive lande. Ranking mæssigt er det dog en fordel at køre det hele på det samme domæne, og så bygge websitet op via en mappestruktur (ligesom Amino - her er adresserne jo amino.dk/forums , amino.dk/freelancer og ikke forums.amino.dk, freelancer.amino.dk).

Med eller uden - (bindestreg)

Overvejer du at købe et domæne sammensat af flere ord, skal det så være med eller unden bindestreg? Personligt foretrækker jeg med bindestreg, men jeg syntes også det bliver for meget, ved brug af flere bindestrege i samme domæne. Min anbefaling er derfor at købe domæner med maksmalt 1 bindestreg, og ikke mere.  Dette er dog en smagssag, og jeg ikke bekendt med om der skulle være nogen SEO mæssig forskel i det. Det er nemmere at læse med bindestreg.
I øvrigt, nu bruger jeg ordvalget "købe" men egentlig mener jeg hvilket domæne man skal benytte som dit primære domæne. Er både med og uden bindestreg ledige, så køb begge to :-), og peg det uden bindestreg videre til det med. En anden deltage, man lejer domæner - man køber dem ikke.

Brug af Æ,Ø,Å i domæner

Jeg vil ikke anbefale at ens primære domænenavn indeholder æ,ø,å (eller andre special tegn). Min erfaring siger mig det skaber en masse problemer (også SEO mæssigt)... Facebook fatter ikke brugen af domæner med æ,ø,å i domæner, eksempelvis.
Dog er der intet i vejen for at købe det som bi-domæne, og viderestille det til at domæne uden æ,ø,å.

Køb af de andre domæne varianter
Hvis dit primære domæne er oekologisk-maelk.dk så køb da også oekologiskmaelk.dk, økologisk-mælk.dk og økologiskmælk.dk. Husk igen at viderestille dine domæne-varianter til dit primære domæne

Pas på sammenfald

Pas på hvis der er for stort sammenfald med andre varianter indenfor samme TLD. Lav nogle søgninger, og se hvad der allerede er købt.

Søgevolume på de ord der indgår i domænenavnet
Her kan jeg berette om en fejl jeg har lavet. I sin tid købte jeg mobilt-internet.dk - Efter min mening et super domæne til det indhold jeg har. Efterfølgende gik jeg ind og undersøgte hvor mange der egentlig søger på "mobilt internet", og ja der er da nogle som søger på "mobilt internet"!. Men for hver gang der er 3 som har søgt på "mobilt internet", er der 97 andre som har søgt på "mobilt bredbånd". Hvis jeg kunne gøre det om i dag, så havde jeg købt et domæne som hed noget med mobilt-bredbaand.

Køb dk domæne til 28,80 kr
Du får 20% rabat hvis du betaler for 5år af gangen, når du køber dk domæner - det giver en reel årlige pris på 28,80 kr. Lidt har også ret, og sandsynligheden for at du får suspenderet dit domæne pga. glemt betaling minimeres.

Jeg håber mit indlæg kunne bruges til noget. Det bygger som tidligere nævnt på min egne erfaringer og fejl.

Held og lykke!

Med venlig hilsen
Casper Schneider

Fra Havdrup
Tilmeldt 8. Aug 08
Indlæg ialt: 1305
Fra  Blücher Media Skrevet kl. 22:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,3 stjerner givet af 3 person

Hej Caper

Jeg er helt med på at du skriver dine indlæg i en god mening. Jeg kan se du har fået en amino karma på -5 for det her indlæg og ingen svar.

Nu hvor du ikke søger et svar på et spørgsmål, eller ønsker at starte en debat om dit indlæg kan jeg egentligt godt forstå det - dem der kommer forbi tænker sikkert at du bare er ude på at bære dig, hvilket dem der har set dine andre indlæg godt er klar over du ikke er...

Jeg tror du vil få meget mere ud af at dele ud af din viden på en blog - en ting er sikkert, du skal ikke holde dig tilbage!

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4780
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 22:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Udemærket indlæg, Casper.

Efter min mening skal du bare fortsætte med at komme med gode tips.

Yes

OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management.
Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23
Find mig på LinkedIn

Fra Christiansfeld
Tilmeldt 8. Jan 07
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil nu også takke for dette indlæg, men vil give emil ret i at det nok mere var til en blog, der er helt sikkert noget fra denne blog som jeg kan bruge ved næste domæne køb

 

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 22:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Casper

Jeg vil bare sige tak for at du gider at øse af dine erfaringer. For mig er det interessant læsning, som jeg kan bruge til noget.

Håber du gider at fortsætte.

De bedste hilsener

Finn

Fra Ballerup
Tilmeldt 6. Jun 08
Indlæg ialt: 16489
Fra  Poledanser underholdning danser Skrevet kl. 23:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Du burde lave en blogs super gode råd jeg glemmer dem bare , du har sikkert flere råd , som man lige skal huske et sted samlet ville være super ,

vidste jeg har et spørgsmål opretter jeg bare en tråde og jeg håber på et  svar  fra en venlig person ., der vil hjælpe enSmile

 

poledancer.dk klik bestil shows altid god priser og lange shows

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 05:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Casper,

Her er lidt input til dine tips.

Google har gentagne gange slået fast, at de ikke behandler .gov-domæner anderledes. og at TLD ikke har indflydelse på pagerank. Så du skal nok holde fast i den del af din teori, som går på at de får mange links pga. at de er offentlige sider.

Mht. websites i andre lande, så er det optimale at bruge det lokale tld og have en unik side for hvert land.  Det kræver præcis lige så meget tid i vedligehold og SEO-arbejde som din model med subdomæner og har bl.a. den fordel, at man præsenterer sig som "lokal" i søgeresultaterne.

Og til sidst skal folk passe på med at stirre sig blinde på at have søgeordene med i domænenavnet. Det er helt fint med affiliatesider som dine, hvor du aldrig nogensinde har planer om, at folk skal kunne huske URL'en og der heller ikke er nogle brand-overvejelser med. Hvis man skal have en hjemmeside til en virksomhed eller større projekt, skal man også overveje brand-faktoren og huske-faktoren. (f.eks. navnet Amino vs. et domænenavn som ivaerksaetter-debat.dk).

 

Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5907
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 07:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er da ked af hvis nogen modtager det negativt, men grunden til jeg netop bruger Amino til sådan en type indlæg er jeg meget gerne vil have udfordret nogle af mine punkter. Jeg gør i øvrigt meget ud af at skrive at det ikke er den absolute måde at gøre tingene på.
Frank kommer med nogle gode pointer, så dem vil jeg helt sikkert tage med (du får lige 5 stjerner herfra). Og som han selv er inde på, så er der forskel på til hvilket formål domænet skal bruges. Fremadrettet vil jeg bruge en blog til formålet.

Med venlig hilsen
Casper Schneider

Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5907
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 08:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Den vil kunne findes på:  globoeS.dk når det er oppe og køre.

 

Med venlig hilsen
Casper Schneider

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4780
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 08:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Casper,

Det er da mega synd, at nogle tåbers negative reaktioner over dine informative indlæg resulterer i, at Amino mister dine indlæg.

Der er jo andre - anerkendte SEO eksperter - som poster mindst lige så lange indlæg direkte i Amino debatten.

Så at opfordre dig til at finde et andet sted at poste, er efter min bedste overbevisning en rigtig dårlig idé. Smile

[EDIT:  for lige at imødekomme eventuel negativ reaktion på min brug af ordet "tåber", så er det ord brugt om dem, som bevidst giver negativ karma i anonymitens sikkert trygge og komfortable skjul, uden at poste et svar til Caspers informative indlæg ]

OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management.
Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23
Find mig på LinkedIn

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)