Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ansættelse af SEO.dk

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)
Fra København N
Tilmeldt 5. Mar 09
Indlæg ialt: 639
Skrevet kl. 00:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Konrad

Jeg kender ikke personligt til det omtalte firma, men tænker at jeg vil give dig et par alternativer.

Først vil jeg dog sige at både Thomas og Mikkel som de fleste anerkender herinde er dygtige, men ikke helt så nemme at få i hus, da de begge grundet deres dygtighed er travle mennesker.

Derfor kunne du måske undersøge Karsten Nygaard fra www.strategen.dk som er en dygtig herre, og om hvem jeg ikke ved hvor travlt han egentligt har.

Et andet alternativ kunne være William fra seo firmaet ATAK - Han har også seo tips, og er netop igang med at finde endnu en dygtig seo'er til sit team som du kan se på linket.

De øvrige gode seo'ere jeg kender til reklamerer ikke rigtigt med at de arbejder for andre, så jeg håber du finder det du har brug for med de to firmaer som jeg i hvert fald personligt kan stå inde for ved hvad de har med at gøre.

Til sidst et godt råd:
Jeg tror det ville være smart at ansætte en mand/kvinde internt som kunne udføre en del af det arbejde de professionelle anbefaler dig at gøre til en lidt lavere timepris end en fuldtids seo'er.

Og fortsæt endelig med at søge referencer på dem du overvejer at hyre, bed eventuelt om at de fremviser resultater de har skabt for andre, og kontroller så nogen af dem ved opringning til firmaernes markedsføringsansvarlige.
Det er desværre ikke usædvanligt at lumpne seo-firmaer påstår at de står for resultater som omtalte firmaer ikke kender til.

Ellers held og lykke med din jagt, og med jeres side, med Jesper Buch som rådgiver ser jeg en stor fremtid for jer i min lille krystalkugle Stick out tongue

Læs om de 3 rygestop faser på www.endeligikkeryger.dk og lær om hypnose på www.hypnose1.dk

Fra Brande
Tilmeldt 1. Nov 09
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 09:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Konrad,

Jeg stod i en tilsvarende situation for et par måneder siden, hvor jeg ligeledes på Amino søgte en SEO-partner til at hjælpe med nogle ting for en af mine kunder. 

En af de henvendelser jeg modtog var fra Mette hos SEO.dk, og efter gennemtrawling af deres hjemmeside besluttede jeg at tage en længere samtale med hende om, hvad de kunne levere, hvordan de ville gøre det, og til hvilke priser. 

Det endte ud med at jeg indgik aftale med dem, og det har jeg ikke fortrudt. Den service jeg modtog fra SEO.dk var af højeste niveau, og der var ingenting til hindring for, at jeg - da mine spørgsmål blev MEGET tekniske - fik support direkte fra deres "kode-nørd" Kristoffer. 

Den kunde, som jeg skulle have lavet SEO for, havde en rimeligt begrænset budget, og skæbnen har villet, at de midt i processen slog bremsen i, da finanskrisen virkelig gav konsekvenser for virksomheden, valgte at droppe væsentlige elementer, og fokuserede på interne forhold i deres virksomhed. Det er derfor aldrig lykkedes at implementere samtlige løsninger, som SEO.dk udarbejdede for mig, men alene de ting, som blev implementeret, rykkede virksomheden fra side 12 på google til en placering på side 2, og jeg er slet ikke i tvivl om, at havde jeg fået mulighed for at implementere resten af løsningen, ville de ligge i en sikker top5 på side 1. Den omtalte placering er på et søgeord, som er meget brugt i den pågældende branche, og jeg vil derfor mene, at konkurrencen er relativt hård.

Jeg skrev i starten af november et indlæg på min hjemmeside, hvor jeg beskrev lidt om forløbet før og efter SEO.dk kom på banen.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil give SEO.dk mine varmeste anbefalinger, for jeg har uden tvivl fået, hvad jeg bestilte, og væsentlig mere til i form af gode råd og en teknisk og tekstformuleringsmæssig sparring, som jeg ikke betalte for, da det var 100% SEO.dk's initiativ, som de mente ville have værdi for mig fremadrettet. 

Siden den pågældende opgave, har jeg snakket en enkelt gang med Mette fra SEO.dk for at få forklaret nogle yderligere muligheder, og igen har det været ren service fra deres vedkommende. 

Ville jeg bruge SEO.dk til en anden opgave? 

De ville uden tvivl være blandt kandidaterne. Det er klart, at en opgave af væsentlig anden karakter ville betyde at jeg ville sammenligne leverandører igen, og jeg vil heller ikke afvise at supplere med yderligere SEO-leverandører, men jeg tvivler stærkt på, at det er sidste gang jeg har samarbejdet med SEO.dk om en opgave... 

Jeg håber du kan bruge indlægget her i dine overvejelser, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have uddybet noget af det.

Venlig hilsen

Konsulenthuset Schlæger
Jesper Schlæger 

Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5907
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper,

Af ren interesse, hvilke ord/sætninger rykkede SEO.dk dig/din kunde frem på?

Med venlig hilsen
Casper Schneider

Fra Brande
Tilmeldt 1. Nov 09
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Casper, 

Casper:
Af ren interesse, hvilke ord/sætninger rykkede SEO.dk dig/din kunde frem på?

Idet jeg i mit indlæg tidligere omtalte, at finanskrisen har ramt selskabet hårdt, og jeg samtidig har kunder fra en række forskellige brancher, men kun få fra hver branche skal der ikke meget til, for at interessenter kan sammenkæde den pågældende virksomhed med mit indlæg. Jeg må derfor med beklagelse afvise at svare på dit spørgsmål i offentlighed. 

Du er dog velkommen til at kontakte mig på email (evt. via min hjemmeside), så forklarer jeg gerne nærmere.

 

Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5907
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Det forstår jeg godt. Jeg har sendt dig en PM på Amino.

Med venlig hilsen
Casper Schneider

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)