Vi har oppetider der primært ligger på 99,94% en enkelt er på 99,76% baseret på de sidste 6 måneder.
Med hosting priser fra 55,- per måned for CMS løsninger og 85,- for eShop løsninger. Er det så ikke acceptabelt?
Hej Thomas
Et hurtigt indspark fra en kollega i branchen.
Hvis du ikke har lovet dine kunder en eller anden garanteret oppetid i en SLA (ServiceLevel Agreement) virker det som nogle ganske fornuftige tal.
Især da jeg formoder at pingdom ikke tager højde for netværksproblemer udenfor dit netværk eller for planlagt nedetid i forbindelse med service (genstart af server ved opdatering osv)
Vores "standard SLA" er 99,9% hos Acenet, men naturligvis med mulighed for højere SLA, alle med udbetaling af bod ved manglende overholdelse fra vores side af, men det er så også nogle løsninger der nemt er 100x dyrere end dine cms og shopløsninger, så i det perspektiv synes du gør et rigtig fint stykke arbejde for dine kunder.
Det vigtigste rent driftsmæssigt er efter min opfattelse at der tages action på eventuelle problemer øjeblikkeligt og at kunderne ved at der arbejdes på sagen. Der følges naturligvis op med en redegørelse efterfølgende der viser hvad der er opstået af fejl, hvordan det er udbedret og hvad der er gjort for at undgå at det sker igen i en anden gang.
Ligeledes er det også et hit at informere om planlagt service på forhånd så kunderne ved at de kan risikere en lille afbrydelse en sen nattetime fordi noget skal opdateres, men sådanne ting forventer jeg nu et eller andet sted er ved at være standard i branchen.