Kvinder dårligere iværksættere

Altså i bund og grund vil jeg nok svare at kvinder og mænd er lige gode bare på hver deres måde og faktisk kan man samligne det med sex det fungere på en måde med kvinder og på en måde med mænd, og nogle mænd kan bedste lide den måde mænd gør det, nogle kvinder kan bedste lide den måde kvinder gør det på og nogle kan så lide begge ting

Men jeg vil nu gerne have lidt flere kvinder til at turde tag springet.

Jeg tror det primært handler om, at kvinder ikke er så tilbøjelige til at tage risici som mænd er. Kvinder tænker - mænd gør!

Det er meget groft sat op, men det er jo ikke helt ved siden af. Nøjagtigt som vi kvinder kan finde på at forlange en seriøs timelang snak med manden om vores fælles langsigtede strategi og målsætning med toiletbrættets placering - så kan vi også nemt finde på at tænke vores egne ideer og ønsker ihjel - herunder at springe ud som iværksætter.

Når det så er sagt, så er det helt sikkert, at der findes vildt mange super dygtige kvindelige iværksættere. Og der kommer garanteret flere og flere.

Jeg tror måske at mænd oftere end kvinder er drevet af behovet for at blive "verdensmester", køre store biler og have en større haveslange end naboen. Og mange kvinder er derimod mere drevet af mere føle-agtige og bekvemmelige ting.

Det er lidt små-skummelt med de brancher der her er nævnt, fx børnetøj og restauranter. I min HGS klasse er der 30 kvinder. De sidste 3 måneder har jeg været indlagt til at høre om børne-relaterede oplæg. Nu her i vores projekt  har mange dog byttet børnene ud med mad-relaterede emner!!!

Rikkepigen:

Jeg tror måske at mænd oftere end kvinder er drevet af behovet for at blive "verdensmester", køre store biler og have en større haveslange end naboen. Og mange kvinder er derimod mere drevet af mere føle-agtige og bekvemmelige ting.

Jeg er helt enig med denne påstand. Derfor kan det også gå galt for mange kvinder når "bekvemmeligheden" aftager. Men statistikken siger altså 61% succes hvilket jeg personligt synes er flot.

De "typiske" mænd drives så vidt jeg ved primært af udfordringen, hvor "typiske" kvinder drives af de glade følelser de associerer til en drøm om fx en børnetøjsforretning. Det er dét jeg altid har set som grunden til at der er en endnu større tendens til at mænds foretninger vokser i takt med en trang til større udfordringer, hvor kvinder holder sig til drømme-versionen, som dør ligeså snart følelserne aftager.MEN bare fordi børnetøjsforretninger har lav levetid, så er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med dårligt iværksætteri ifølge min konklussion....

Det er så mit bud, som jeg ikke ved om er rigtigt ;-)

Hyg!

~*Louise

Helle - houseofkids.dk:

I denne tråd bliver jeg pludselig i tvivl om jeg er mand eller kvinde for jeg er absolut drevet af udfordringen, arbejder mange timer hver uge og føler et drive og et kick ved enhver succes. Branchen er da spændende, ingen tvivl om det, men for mig gælder det om at få tøjet ud af døren hurtigere end det næsten er kommet ind. Det er benhård business... Mine børns garderobe er ikke noget at råbe højt hurra for - ligesom tømreren der har et halvfærdigt skur stående....

 

Jeg er lissom dig :-)

-Og jeg tror mange mænd også har en fod inde på det feminine område, selvom de nægter det! *LOL*

Der er også voldsomt meget konkurrence på børneartikler! Jeg håber i hvert fald at din ihærdighed og vedholdenhed giver kæmpe pay-off snart :-) 

Hyg!

~*Louise

Helle - houseofkids.dk:

I denne tråd bliver jeg pludselig i tvivl om jeg er mand eller kvinde for jeg er absolut drevet af udfordringen, arbejder mange timer hver uge og føler et drive og et kick ved enhver succes.  

Så er vi 2, Helle

Jeg brænder for det jeg laver...laver gerne utrationelle ting på min vej opad...er heller ikke bange for at tage risici + snudeslag...

Nu har så både du og jeg overlevet adskillige år i branchen, som selvstændige / kvindelige iværksættere...så måske, at vi har fået "et par hår på brystet" efterhånden

Jeg kender iværksættere af begge køn, som både hører og ikke hører ind under påstanden/statistikken...

Benhårde både kvindelige og mandlige iværksættere, som evner at køre deres business op...holder skruen i vandet selv i disse krisetider...og alligevel har hjertet med dem...

Jeg kender også den anden kategori iværksættere...både kvindelige og mandlige, som har placeret en lyserød sky for øjnene, og mener, at det kunne være såååå hyggeligt, at dels arbejde med, hvad man interesserer sig for + at kunne bestemme sin tid selv...

Den holder desværre bare ikke i "byretten" hvis man vil FREM!

At være iværksætter...at SKABE SUCCES...er BENHÅRDT arbejde!

1. regn med, at bruge 70-80 TIMER OM UGEN "på arbejde"

2. regn med, at der INGEN LØN er til dig de første par år

3. regn med, at du skal SKABE SUCCES på en ANDERLEDES måde

4. regn med at kaste BLOD, SVED og TÅRER efter din succes

5. regn med, at INGENTING GÅR, som du tror/vil

6. regn med MODSTAND + NEDERLAG fra sider, som du ikke havde regnet med

o.s.v.

HUSK...at have dit BAGLAND MED på din idé...ellers fungerer det heller ikke...

Og lad os så få nogle flere modige både kvindelige og mandlige iværksættere på banen...gerne med niche produkter

Helle - houseofkids.dk:

altså - jeg har nu også tit følt mig lidt ved siden af, når veninderne sidder og snakker madopskrifter mv.

Ja, kender følelsen. Men jeg tror meget af det kommer fra éns bagland og opdragelse. Dengang jeg var ung (tænk at være så gammel at man kan sige den sætning!!), var der stadig mange forældre som gjorde forskel på datter og søn. Datteren hjalp ofte mor i køkkenet og skulle lære at lave mad (og havde en gedigen interesse det). Sønnen gik ud og vaskede bil med far osv. Og når hverdagen er sådan delt op, uden at være det super markant, så vokser vi jo også op til at være bare en anelse forskellige.

Jeg kan da sagtens se på min barndom hvorfor jeg er iværksætter. Min far var det med stor succes, og jeg har været omgivet af erhvervsfolk hele min barndom. Vi sad om aftenen ved middagsbordet og snakkede om firmaet, og hele familien var dybt involveret i det. Om lørdagen hvor mange af mine veninder var med deres mødre ude og shoppe, tog jeg med min far i firmaet.

Da jeg blev lidt større kom jeg i bestyrelsen i firmaet - som allerede 2 år efter blev udvidet med en større professionel bestyrelse. Pludselig sad jeg og snakkede forrretning som 20-årig sammen med nogle af de allerstørste erhversprofiler på Fyn. Og jeg elskede det! Sugede alt til mig jeg overhovedet kunne. Men jeg kunne jo også mærke, at jeg var ene høne i hanegården (kan man sige det?) for der var bare ikke ret mange af mine veninder som havde den slags interesser. Og det kan man jo ikke fortænke dem i, når de var mere vant til at lave mad med mor osv.

Men det er 100% sikkert at min barndom har fået mig til at elske erhvervslivet. Og jeg kan i hvert fald skrive under på, at det i min generation ikke var størstedelen af piger, der blev opfostret til at interessere sig for selvstændigt erhverv.

I min gymnasieklasse var der 15 piger. De 9 af dem er sygeplejersker i dag. Det sætter tingene lidt i perspektiv. Specielt fordi det "kun" er 13 år siden jeg blev student.

/Rikke

Helle - houseofkids.dk:

Jamen altså, hvor er jeg glad for at jeg ikke er ene mandlige kvinde - ha ha ha..... altså - jeg har nu også tit følt mig lidt ved siden af, når veninderne sidder og snakker madopskrifter mv. Jeg kan ikke engang koge et æg uden det går galt fordi jeg har travlt med »vigtigere« ting

Jamen Helle, så har du da én til og jeg kender en del flere. Første gang jeg 'opdagede', at jeg ikke var rigtig kvinde, var da jeg for snart 10 år siden deltog i et amerikansk forum for kvinder der arbejde hjemmefra (en meget udbredt ting i USA), var da jeg lyttede til dem og hørte, at de passede deres børn dagen lang, samtidig med at de var iværksættere. Meget hyggeligt - ja, men det kunne også ses på bundlinien. Når børnene havde haft deres 3 mdrs skolesommerferie og skulle starte igen, vrøvlede de højlydt om, hvor ensomme de ville blive, indtil børnene igen kom hjem fra skole og HVEM skulle de dog snakke med indtil da! Jeg blev total upopulær, da jeg sagde, at de skulle se at få de her unger i dagpleje, børnehave og skole og ARBEJDE, så de også havde en mulighed for at tjene penge. Jeg fik min livs røvfuld . Men jeg vidste jeg har ret, så jeg stod ved mine ord .

Så det med, at danske kvinder vælger af ovenstående grund, er vand ved siden af dette her. Men det er også nemmere i USA, at leve af én indtægt (hvis manden har gået på college), i forhold til DK.

Når Anette savner flere unge, kvindelige iværksættere herinde, så tror jeg det hænger sammen med, at kvinder er mere fornuftsprægede omkring deres fremtid. De er mere tilbøjelige til at lytte til deres forældre, hvad angår uddannelse og koncentrerer sig om dette først. Det er fx (næsten generelt) meget vigtigt for pigerne at klare sig godt på uddannelsen og ikke have noget andet ved siden af imens. Når de så bliver rigtig voksne, kommer drømmende frem og de er mere parate til at tage springet. Økonomisk starter de også mere fornuftigt og har mere respekt for bankmanden, når han skal høre om idéen, så de er godt forberedt. Jeg har selv en niece, der for nogle år siden vandt Young Enterprise konkurrencen, men uddannelse ville hun have først. Der ville højst sandsynligt komme et ramaskrig fra familien, hvis hun ikke havde noget at falde tilbage på. Produktet hun vandt med, er sikkert gået fløjten, da man i iværksætteri normalt skal smede mens hjernet er varmt, så det bliver da spændende at se, OM hun bliver iværksætter og med hvad. Jeg ville selv være ung iværksætter, men familien var i mod - hvorimod jeg er FLØJTENDE ligeglad i dag, med deres 'velmenende' råd.

Jeg er også med i et forum for iværksætterkvinder og de er alle højtuddannede med cand.-et-eller-andet. Der er ingen der kommer ind med gummistøvler på her. Der skal vel være forskel på kønnene og det er da nok mange der også skal vænne sig til, når det kommer til iværksætteri.